Fort Dunree - forsvaret mod Napoleon

Et værn mod Napoleon

Det er tydeligt hele vejen rundt langs den irske kyst, at englænderne i Napoleonstiden tog en mulig fransk invasion alvorligt, og Fort Dunree er endnu et eksempel på, hvordan den irske kyst blev befæstet. Den første fortifikation på stedet blev anlagt i 1798, men efter fredsslutningen i 1815 forfaldt fortet indtil det i 1874 igen blev udbygget og fik styrket armering med syv 24-punds kanoner. Udbygningen fortsatte i årene op mod den første verdenskrig med såvel bedre armering og udbygning af fortet, som sammen med Knockalla Fort på den modsatte side af strædet beherskede indsejlingen til Lough Swilly.

Betydningen af forterne ved Lough Swilly blev understreget ved oprettelsen af den irske fristat i 1922, hvor englænderne fastholdt suveræniteten over Fort Dunree og det nordligere Fort Lenan indtil 1938. Overdragelsen til Irland fandt sted den 3. oktober 1938 – året før den anden verdenskrig – og Fort Dunree var derfor fortsat i drift indtil årene efter freden.

På Fort Dunree kan du besøge stedets Military Museum, der åbnede tilbage i 1986, og få et spændende indblik i fortets over 200 år lange historie. Tag turen hele vejen rundt og slut af i de underjordiske bunkere, hvor du kan få et godt indblik i hvordan dagligdagen har været på fortet.

En tur rundt på Dunree Head med natur og historie

Dunree Head er meget mere end blot Fort Dunree, da du her kan få et smukt indblik i både områdets smukke og barske natur, og ikke mindst de barske historier fra havet. Fort Dunree betyder "lyngfortet" på irsk er med placeringen på toppen af sit klippefyldte forbjerg et godt udgangspunkt for at opleve stedets natur og historie. Tag den korte vej ud til Dunree Lighthouse mod nord, hvorfra I kan nyde den flotte udsigt ud af Lough Swilly mod Atlanterhavet, og få hundrede meter inde i landet kan I besøge det betagende mindesmærke Laurential Memorial for skibet med samme navn. Her kan I se og læse den tragiske historie om White Star lineren Laurentila, der under den første verdenskrig påsejlede søminer ved udmundingen af Lough Swilly og sank med tabet af mere end 350 mand. Specielt historien om den omkomne Ephramin Freake, hvis brev til hans mor, efter at forputtet sig på et postkontor på Newfoundland, først dukkede op efter 60 år bag en skranke.