The Bank on College Green i Dublin

En pub ud over det sædvanlige

Dette sted må du bestemt ikke sammenligne med de traditionelle typer pubber, du måske har været på i Temple Bar området i Dublin eller hvis du har besøgt en irsk pub i Danmark. The Bank er et stille og fornemt sted, hvor du roligt kan invitere dine børn.

Indretningen er vildt imponerende

Du må endelig ikke lade dig skræmme af den fornemme indgang, der får stedet til at fremstå som et spisested i den dyrere ende. Det indtryk fortsætter, når du er kommet indenfor. Interiøret er imponerende flot og personalet er alle klædt i ens tjeneruniform og er super venlige og opmærksomme. Du kan enten sidde i det store lokale, hvor du er kommet ind eller tage trappen op til den hyggelige og lidt mere intime balkon, med plads til ca. 20 spisende gæster.

Prøv fx dagens suppe og ”Fish and Chips”. Alt sammen bliver lækkert tilberedt og prisen er meget overkommelig.


" Tip: Prøv at finde plads på balkonen, hvorfra du har et godt udsyn til hele stedet og kan nyde de mange smukke detaljer. "

- Alan, rejsespecialist i Lyngby


Kort

Vis på kort