Øen Giudecca ved Venedig

republikkens forlystelseskvarter

Den brede Giudecca-kanal med sin kraftige bådtrafik er det grænseland, der adskiller øen, Giudecca med Venedig. Giudecca var engang republikkens forlystelseskvarter, men århundreders forfald har sat sine spor, og det er nu primært et typisk venetiansk boligområde. Tag en båd over til øen, når du bliver træt af Venedigs turisthorder, og gå en tur i de metersmalle gyder imellem gamle huses patinerede facader. I morgenlyset har du en flot udsigt til Venedig fra Giudeccas nordlige promenade. Frelserkirken Il Redentore er en tak til Gud for, at han stoppede pesten i 1576, der dræbte en tredjedel af Venedigs befolkning. Kirken er tegnet af arkitekten Andrea Palladios (kendt for blandt andet kirkerne San Giorgio Maggiore, Il Redentore og en masse venetianske "villaer") og er karakteriseret af klassiske romerske linjer. Bortset fra vandrerhjemmets beboere er der meget få udlændinge på Giudecca-øen.

Kort

Vis på kort