Tvillingebyerne Maiori og minori

Nyd de lækre strande og citronstien 

I tvillingebyerne Maiori og Minori finder I Amalfikystens mest børnevenlige strande. I Maiori kan I dase på en af de største og ikke mindst få sandstrande langs kysten. Minoris strand er lidt mindre, men til gengæld emmer byen af autenticitet og lokalkolorit. De to byer forbindes af den hyggelige og stadig forholdsvis uopdagede Citronsti, Sentiero dei Limoni, der ligger godt skjult i de bagvedliggende bjerge. Turen tager ca. en time og går igennem terrasseformede skråninger fyldt med citrontræer, vinranker og farvestrålende blomster

Inspiration

”Den lille”

Minori betyder, den lille. Byen ligger et par km syd for Amalfi. Herfra bør du vandre op til kunstnerbyen Ravello, som ligger på en mindre bjergkam over havet. I den gamle ferieby er der masser af italiensk lokalstemning. Byen er nemlig forholdsvis uspoleret og rolig.

”Den Større”

Maiori ligger knap en km fra Minori og betyder, den større! Her er bjergsiderne lidt længere væk fra kysten, så byen er mere flad, bredere og større. Amalfikystens største og bedste strand finder I Maiori, og i eftermiddagstimerne er der masser af gode muligheder for at ose lidt rundt i de mange forskellige butikker, opleve lokallivet eller bare slappe af med et glas koldt limoncello.  

Kort

Vis på kort

Oplev Amalfikysten - Skab din egen historie