Diocletians Palads i Split

Oplev et levende museum midt i Split

Højdepunktet i Split er uden sidestykke Diocletians Palads, der stadig er Splits centrum. Det er som at vandre rundt i et stort levende museum. Paladset går helt tilbage til det 3. årh., hvor romerne gjorde deres indtog i byen. Der er flere små gader og 4 porte, der fører dig ind i paladset.

Inspiration

Tag op i klokketårnet og nyd panoramaudsigten

Uden for den østlige port - også kaldet Sølvporten, er der et konstant leben med en stor farverig markedsplads, hvor der sælges alt fra frugt og grønt til tøj og diverse souvenir. Når du kommer ind ad porten og de høje bymure, kan du evt. starte med pladsen foran kirken (Peristylet). Der kan du nyde en kop kaffe på Luxor Café.

Derefter kan du tage en tur op i klokketårnet, hvorfra du har en fantastisk panoramaudsigt ud over Split. Herefter skal du egentlig bare lade dig lægge bykortet væk og lade tilfældighederne råde.

Du kommer gennem snævre gader, hvor vasketøj i alle regnbuens farver hænger til tørre. Små specialbutikker lokker med lokale varer og de kendte mærkevarer. Over alt ligger der en lille cafe eller restaurant, hvis du skulle trænge til noget at skylle alle indtrykkene ned med.

 

Kort

Vis på kort