Plitvice Lakes National Park

Enestående skønhed

Nationalparken, der har en størrelse på lige under 300 km2, ligger i den bjergrige region mellem bjergkæden Mala Kapela i vest og nordvest og bjergkæden Lička Plješivica mod sydøst. Parken, der kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1979, er primært dækket af skov med mindre områder med græs, og den mest attraktive del af parken er søerne, der dækker knap 1% af det samlede parkareal.

Søsystemet består af en række søer, der falder fra den ene ned i den næste. På grund af det geologiske underlag og de karakteristiske specielle forhold er søsystemet blevet opdelt i øvre og nedre søer. Der er tolv øvre søer og fire nedre søer i en dyb kløft med stejle kalkstensklipper. Søerne ender i Korana-floden ved de imponerende vandfald Sastavci.

Plitvice Lakes National Park tilbyder besøgende syv forskellige ruter rundt i søsystemet og fire vandrestier. Parken er åben for besøgende året rundt og har også en App, der fortæller om de mange andre spændende ting I kan opleve i og omkring parken.

Kort

Vis på kort