Zagrebs bydel Gradec

Her får du panoramaudsigt og middelalderstemning

Det er en god ide at starte med bydelen Gradec, når du rejser til Zagreb. Tag fx den gamle kabelbane til toppen, og du bliver belønnet med en panoramaudsigt over Zagreb. Du kan også fortsætte til toppen af Lotrščak Tårnet. Der er et lille galleri på toppen og en endnu bedre udsigt.

3 ideer til dit besøg i Gradec

  • Sankt Markus Kirken
    En oplevelse både udefra og indenfor. Taget er dekoreret på smukkeste vis med farverige tegl, der viser Zagrebs og Kroatiens våbenskjold. Indenfor dominerer skulpturer af billedhuggeren Ivan Meštrovič.
     
  • Croatian Museum of Naïve Art
    Museet for naiv kunst er et museum, der med garanti bringer smilet frem hos dig. Værkerne er farverige og meget humoristiske.
     
  • Muzej Grada Zagreba
    Bymuseet Muzej Grada Zagreba præsenterer på bedste vis Zagrebs mere end 1.000 år gamle historie. På museet kan du se udviklingen fra en lille middelalderlandsby til den levende metropol Zagreb efterhånden har udviklet sig til

Kort

Vis på kort