Aktive eventyr på toppen af Sydøen
9 dage Fra 40.417 kr.
Der er noget farligt og pirrende ved en gletsjer, når man står ved et udsigtspunkt og spejder ud over de enorme ismasser, der er i konstant bevægelse. Fox Glacier er ingen undtagelse – den 13 kilometer lange gletsjer er et imponerende skue. Den starter fra de sydlige alper og falder omkring 2.600 meter ned gennem bjerglandskabet og den tempererede regnskov på den vestlige side af Sydøen.
Den lille landsby med samme navn som gletsjeren, er udgangspunkt for masser af aktiviteter – ikke mindst guidede gletsjervandringer på Fox Glacier og spektakulære helikopterture til- og over gletsjerområdet. Helikopterturene spænder fra 20 minutters overflyvninger til længere tur over det alpine landskab med udsigt til Mt. Cook, og hvor du lander på gletsjeren, hvis vejret tillader det. Både gletsjervandring og helikopterturene får adrenalinet til at pumpe ekstra hurtigt, og det bliver uden tvivl et af kør-selv-feriens højdepunkter, på din rejse gennem New Zealand.
Fra Fox Glacier er der kun ½ times kørsel til Franz Josef Glacier - endnu en gletsjer der er værd at stoppe ved. her er der også masser af aktivitetsmuligheder og guidede ture.
Du har også mulighed for at vandre- eller cykle ud til et udsigtspunkt via Fox Glacier South Side Walkway Du følger den sydlige bred af Fox River og undervejs er der flere udsigtspunkter inden du når en gammel p-plads. Herfra kan du kun vandre via en rute gennem den frodige regnskov, indtil du når udsigtspunktet Fox Glacier Te Moeka Tuawe. Turen tager ca. 1 time på cykel eller 2 timer til fods.