Glacier Valley Walk i Westland

Vandretur gennem et landskab formet af is

Går din rundrejse eller kør-selv-ferie til Westlands smukke kyststrækning, må du ikke snyde dig selv for en helt unik oplevelse ved den berømte Franz Josef gletsjer. Tag på en guidet vandretur, hvor du på helt tæt hold oplever, hvilken rolle gletsjeren har spillet i skabelsen af dette fantastiske landskab. Imens du vandrer gennem den spirende regnskov og gletsjerdalen, får du serveret de spændende beretninger om alle de unikke geologiske aftryk, gletsjeren har afsat på sin sneglende vej igennem landskabet. Men turens højdepunkt er uden tvivl den mageløse udsigt til gletsjerens evigt foranderlige ismasse, der vælter ud mellem bjergsiderne som et forstenet vandfald. Et unikt syn, der absolut er de godt tre timers vandring værd!

Ikke langt fra Franz Josef har du også mulighed for at opleve Fox Glacier - endnu en let tilgængelig gletsjer der bestemt er værd at bruge tid på.

Kort

Vis på kort