Vandfaldet Huka Falls

Oplev vandfaldet på en tur i jet boat

Skal du på kør-selv-ferie i New Zealand, og bringer ruten dig til Taupo, kan vi på det varmeste anbefale dig at opleve Huka Falls. Vandfaldet på Waikato River er den mest besøgte naturlige attraktion i New Zealand.

Du hører det før du ser det. Det gør du fordi det er svært at overdøve den kvart million liter vand, der hvert sekund vælter ud af kløften, og falder 11 meter ned i Waikato River. Du kan både flyve helikopter, køre, cykle og gå til vandfaldet, men jeg vil anbefale, at du sejler. Der er både almindelige turbåde og så min favorit – jet boat!

Inspiration

Det er ikke en stille søndagstur...

Du bliver udstyret med regnjakke og redningsvest. Redningsvesten er bare for en sikkerheds skyld, hvor regnjakken er et must – også selvom det ikke regner. For det er ikke en stille søndagstur, du begiver dig ud på. Der er fuld fart på fra start til slut - helt op til 80 km/t.

En jet boat er kendetegnet ved at den er let og ikke har nogen propel, men virker ved at vand suges ind under båden og bliver blæst ud igen bag båden af ”jetmotorerne”. Det gør den vanvittig hurtigt, samtidig med den er i meget manøvredygtig i lavt vand.

Joan fra butikken i Odense

Manøvredygtigheden gør, at båden kan bremse op eller laver 360 graders vendinger – og så står der en byge af vanddråber ind over båden. Det er her, regnjakken er guld værd! Men en lille smule vand er ikke nok til at tørre smilet af dine læber, og det kan på ingen måde ødelægge ikke det adrenalinsus du får!

Kort

Vis på kort

Oplev Nordøen - Skab din egen historie