Et slot indrettet i farven "Shocking pink"
Allerede når I kører mod nord ud af byen Braemar på Old Military Road kan I i det fjerne skimte det fascinerende slot Braemar Castle. Det ligger strategisk i lavlandet ved River Dee, og herfra kunne den der besad slottet også kontrollere den øst-vest beliggende dal gennem Grampian Mountains, hvor Cairngorms National Park ligger, og dalen fra Braemar videre mod syd.
Det nuværende Braemar Castle blev bygget som en jagthytte i 1628, men gennem de efterfølgende århundreder havde stedet en omtumlet skæbne og allerede under Jakobiteropstanden i 1689 blev slottet brændt ned for at forhindre en engelsk besættelse af stedet. Slottet stod i forfald indtil det i 1748 ironisk nok blev forpagtet netop af englænderne, der anvendte stedet som hjemsted for en garnison frem til 1831, hvor det hjemfaldt til Farquharson klanen.
Slottet fremstår i dag i sit ydre fortsat som en fortifikation, men når du kommer ind i bygningen og op på etagerne, så er det en helt anden verden. Braemar Castle blev i slutningen af 1800-tallet indrettet til en bolig for overhovedet for Farquharson-klanen, og den indretning, som er i dag afspejler det hjem, som klanleder nummer 16 i rækken, Alwyne Farquharson, og hans kone Frances Oldham, beboede indtil de i 1961 åbnede deres hjem for offentligheden. Frances Oldham var moderedaktør for Vogue og Harper's Bazaar, hvilket kan ses både i interiøret og ikke mindst en omfattende brug af farven lyserød, der afspejler hendes venskab med den italienske modedesigner Elsa Schiaparelli, der stod bag farven ”Shocking pink”. En sjov forbindelse mellem et modehus i Paris og et slot i Skotland.
Kort
Oplev Skotland - skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.