Et skotsk slot bygget til familiehjem
Selvom Craigievar Castle i sit ydre har alle elementer fra en klassisk skotsk borg som et tårnhus med tårne, så er det bygget mere end 400 år efter de omliggende klassiske borge som Fraser Castle og Fyvie Castle. Craigievar blev opført i det sene 1500-tal af Mortimer-familien, der havde sit hjem her indtil det i 1610 blev erhvervet af den velhavende baltiske tømmerhandler William Forbes, hvis efterkommere boede på slottet i 350 år indtil de overdrog det til National Trust for Scotland i 1960'erne.
Det var William Forbes, der fuldendte byggeriet af Craigievar Castle ved at forhøje huset med tre etager og tilføjede udførlige konsoller og den ikoniske eventyrlige taglinje, som gør at huset er et klassisk eksempel på den såkaldte skotske baroniale byggestil.
Det lyserøde ydre og husets høje tårne og gavle siges at have været inspiration for Walt Disneys eventyrsslotte, og når I nyder husets silhuet, er det svært at være uenig heri også selvom historien ikke kan bekræftes.
Forbes-familien boede på slottet i 350 år og i den lange periode har de fået samlet en imponerende mængde historiske genstande og kunstværker, som I i dag kan se på slottet, der står som om familien flyttede ud for kort tid siden.
Inspiration
Kort
Oplev Skotland - Skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.