Bodnant Garden

En have grundlagt af en industrikemiker

Grundlaget for Bodnant Garden blev lagt i 1854, hvor den velhavende industrikemiker Henry Davis Pochin købte Bodnant Estate. På det tidspunkt var fokus på de betydelige bygningsarbejder, der udvidede og stilmæssigt ændrede den eksisterende hovedbygning til det victorianske ydre, som ses i dag.

Bodnant Estate råder over 80 hektar jord, der ligger over floden Conwy på et område, der skråner mod vest og vender smukt ud mod dalen mod Snowdonia bjergkæden. Den indledende indsats for at skabe den nuværende have blev lagt med ansættelsen af landskabsarkitekten Edward Milner - der også har arbejdet i Danmark med haverne omkring Knuthenborg – der tog fat på at ændre hvad der dengang var græsplæner og enge. Mest markant var såningen med eksotiske planter og træer hjembragt af engelske rejsende, som skabte grundlagte for dagens have.

Bodnant Garden har været i familien Pochins eje gennem 5 generationer, men det er især Henry Davis Porchins barnebarn Henry Porchin, der har haft betydning for udviklingen. Med arkitektonisk sans og stræben efter nye planter er haven i dag, som et resultat af hans indsats, berømt for sine sjældne buske – primært rhodedendrum – og træer.

Haven blev i 1949 overdraget til det britiske National Trust, der i dag sikrer udviklingen og vedligeholdelse af haven.

Inspiration

Kort

Vis på kort