Cykelkrydstogt på Donau
10 dage Fra 14.940 kr.
Ravenna-kløften, eller Ravennaschlucht, er et af Schwarzwalds mest dramatiske steder - en smal, frodig slugt hvor vand strømmer gennem klipper, og hvor den imponerende jernbanebro Ravennaviadukt spænder højt over trækronerne. Det er et sted, hvor natur og teknik mødes med eventyrlig stemning.
En markeret rundtur på 4 km starter ved Hofgut Sternen, et historisk gæstehus hvor Goethe og Marie Antoinette engang har overnattet. Herfra følger du stien op gennem slugten langs Ravenna-bækken, hvor flere mindre vandfald og broer gør turen spændende. Det er en lidt krævende sti med trapper og rødder, men absolut overkommelig for almindelige vandrere. Efter opstigningen fører ruten over jernbanebroen, hvor du får et fantastisk blik ned i slugten og ud over Schwarzwalds bakker. På vej tilbage kan du tage en afstikker til Höllental-slugten eller besøge glaspusteriet ved Hofgut Sternen.
Ravenna-slugten ligger mellem Freiburg og Hinterzarten.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.