Belfast og Nordirland
7 dage Fra 8.195 kr.
Malin Head er det nordligste punkt på Irland, og her finder I – ud over et formidabelt udsigtspunkt – uberørt natur midt i et dramatisk landskab. Lad jer ikke snyde af, at Malin Head er det mest solrige sted i Irland, for her er barsk natur, som når den er udformet og påvirket af naboskabet med Atlanterhavet.
Tag en tur langs kysten og her kan I opleve, hvordan vandet har formet landskabet. Her finder I fx en bemærkelsesværdig underjordisk hule – Hells Hole – hvor tidevandets kræfter kan ses, når det kommer brusende og nær ved finder I en smuk bue, hvor terminologien fortsætter ved navnet Devils Bridge.
I finder også smukke strande med sandklitter som fx ved Five Finger Beach langs den nordlige del af halvøen ved Trawbreaga Bay, så Malin Head indbyder til alt fra en tur i vandet, en tur på klipperne og bare nyde den fantastisk natur i denne nordligste del af Irland.
Med en beliggenhed yderst mod Atlanten har Malin Head gennem tiderne været et naturligt udkigspunkt til sejladsen i området uanset om det har været civile eller militære fartøjer, der har passeret forbi.
På toppen ligger en gammel forfalden bygning - kaldet The Tower - fra begyndelsen af 1800-tallet. Huset blev oprindelig bygget af det britiske admiralitet til at overvåge kysten og potentielt fjendtlig skibstrafik fra den franske flåde i Napoleonsårene og efterfølgende tysk trafik under den 1. verdenskrig.
Sideløbende hermed fungerede The Tower også som en signalstation for forsikringsselskabet Lloyds of London, der havde en naturlig interesse i de mange passerende skibe, som de havde forsikret.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.