Ucluelet på Vancouver Island

Her starter den berømte Wild Pacific Trail

På vestkysten af Vancouver Island ligger den lille by Ucluelet, der er omgivet af Stillehavet, klippekyster og tæt regnskov. Her føles stemningen lidt mere rolig og lokal end i nabobyen Tofino. Ucluelet er et oplagt stop på dit roadtrip, hvor køreturen gennem skovene og langs vandet er en kæmpe oplevelse i sig selv. Byen er lille, overskuelig og nem at gå til med en hyggelig havn, caféer og stier lige uden for døren.

Navnet Ucluelet betyder “people of the safe harbour” og området har i tusindvis af år været hjem for den oprindelige befolkning i Canada (First Nation). Byen voksede senere frem omkring fiskeri, skovbrug og handel og blev officielt en kommune i 1952. I dag spiller naturbeskyttelse og bæredygtig turisme en stadig større rolle, særligt efter oprettelsen af Pacific Rim National Park i 1971.

På roadtrip langs Vancouver Island kan du vandre den berømte Wild Pacific Trail, opleve hvaler fra kysten, spise friskfanget fisk og mærke det omskiftelige vejr. Ucluelet passer perfekt til dig, der vil sætter pris på rå naturoplevelser og lokalt hverdagsliv.

Fakta om Ucluelet

  • Beliggenhed: Cirka 40 kilometer fra Tofino på Vancouver Island, British Columbia.
  • Årstal: Etableret som kommune i 1952.
  • Indbyggertal: Cirka 2.000
  • Historie: Oprindeligt First Nation-område i mere end 4.000 år. I 1778 ankom James Cook nord for byen og i 1870 slog pelssælfangere sig ned i området.
  • Kendt for: Wild Pacific Trail, kystnatur, hvaler og meget mere.
  • Aktiviteter: Vandring, hvalsafari, kano og kajak, surfing, paddleboard, fiskeri og dyresafari m.m.
  • Klima: Tempereret kystklima med milde vintre. • Bedste tidspunkt: Ucluelet kan besøges året rundt, men sommeren (juni til september) er højsæson for langt de fleste udendørsaktiviteter.

Inspiration

Tips til seværdigheder i nærheden af Ucluelet

  • Wild Pacific Trail: En af Vancouver Islands flotteste kyststier, der snor sig 8-9 kilometer langs klipper og hav. Her oplever du bølgerne slå mod kysten og udsigt til åbent ocean.
  • Pacific Rim National Park Reserve: Nationalparken ligger mellem Ucluelet og Tofino og kendt for brede sandstrande, regnskov og vandrestier. Den er oplagt at besøge på dit roadtrip mellem begge byer samme dag.
  • Broken Group Islands: En gruppe af små øer, beskyttede bugter og strande. Området er ideelt til kajak og bådture og giver en helt anden oplevelse af kystlandskabet.
  • Ucluelet Aquarium: Et lille, lokalt akvarium med fokus på fisk og havplanter fra de lokale farvande. Det er oplagt at besøge, hvis du rejser med børn.

Kort

Vis på kort