Cornwall & Devon for livsnydere
10 dage Fra 16.995 kr.
Området omkring byen Cheddar er perfekt til osteproduktion, og faktisk kan der her i området dokumenteres produktion af Cheddar tilbage til 1170, hvor køberen var ingen ringere end den engelske konge Henrik II.
Produktionen og produktionsmåden går tilbage til en tid, hvor det ikke var muligt at afsætte overskydende mælk pga mangel på køling eller transport til potentielle markeder, så mælken blev istedet anvendt til produktion af ost, hvor vallen blev presset ud af ostemasse, hvorved man opnåede et smuldrende mælkeprodukt, der holdt meget længe før det syrnede.
Området omkring Cheddar var perfekt til osteproduktionen, da hulerne i Cheddar Gorge med høj luftfugtighed og en stabil temperatur var perfekt til modningen af osten.
Hvis du besøger en af ostebutikkerne i Cheddar kan du se og smage variationen af Cheddar oste, og vælger du fx Cheddar Gorge Cheese Company kan du også se, hvordan osten bliver produceret.
Desværre for producenterne af Cheddar Cheese i området omkring Cheddar er produktet ikke en ”Beskyttet oprindelsesbetegnelse” – en BOB. Et produkt mærket med en BOB kan kun produceres i et i et geografisk område, som er er anerkendt og særlig afgørende for produktet.
Cheddar Cheese produceres i dag adskillige steder verden rundt, men vil I komme så tæt som muligt på det oprindelige produkt, så gå efter Cheddar Cheese med navnet West Country Farmhouse Cheddar. Denne ost er produceret af lokal mælk fra Somerset og den er fremstillet efter de traditionelle metoder på lokale mejerier i Englands West Country, der udgøres af grevskaberne Somerset, Devon, Cornwall og Wiltshire. Så kommer du ikke tættere på den originale Cheddar Cheese.