Dyreparken i Kristiansand

Eksotiske Dyr, forlystelser, badeland, shows for hele familien

Dyreparken startede ud som en stor park med masser af dyr for over 50 år siden. Dette har i dag udviklet sig til en komplet forlystelsespark for hele familien med dyrepark, forlystelser, cirkus, tematiserede minibyer og et stort badeland. Sidstnævnte kræver separat indgangsbillet, og er kun åbent om sommeren. Resten af Dyreparken er åbent året rundt, men der er flest aktiviteter og shows i sommerhalvåret.

Der er fokus på dyrene i parken, hvor I kan opleve mere end 120 forskellige dyrearter. I finder både savannen med afrikanske dyr, den nordiske vildmark og alt derimellem.

I kan også besøge politimester Bastian, røverne og de andre beboere i Kardemomme by. Parken har også sin helt egen sørøverby med kaptajn Sabeltanns piratskib. Der er også diverse teaterstykker, shows dans og musik rundt omkring i Dyreparken. Det er rigeligt af oplevelser for hele familien, men nok mest for børn i alderen 3-10 år.

Kort

Vis på kort

Oplev Norge - skab din egen historie