Borgen Castelo de Óbidos

Mød Middelalderens mesterværker

Middelalderens Portugal var storslået, imponerende og afgørende for landets fremtid. Det var i Middelalderen, at Kongeriget Portugal blev grundlagt og de første spadestik til den kulturrige nation, vi kender i dag, blev taget. Portugals historie i Middelalderen er yderst veldokumenteret både i form af historiske artefakter og i landets bygningsværker. Ét af disse vidnesbyrd er det imponerende borgkompleks, Castelo de Óbidos, der ligger på en bjergtop og troner over husenes orangebrune tage i den lille fæstningsby af samme navn.

Den storslåede Middelalderborgs firkantede tårne knejser mod himlen med små glughuller og robuste mursten, mens det slangende murværk omgiver byen Óbidos. Castelo de Óbidos puster liv i den portugisiske historie, er et imponerende skue og er absolut et besøg værd – uanset om man er historieinteresseret eller ej. Med kun en times kørsel i nordlig retning fra Lissabon, er den et perfekt stop på en kør-selv-ferie i det centrale Portugal.

Kort

Vis på kort