Det spændende Alentejo og cykeltur i Algarve

13 dages tur med 5 dages kør-selv-ferie gennem Portugal og 8 dages cykeltur i Algarve

Denne 13-dages kør-selv og cykeltur tager jer til nogle af Portugals mest spændende og romantiske steder. Med start i Lissabon kommer I til Évora og videre til spændende byer som kongernes by Vila Viçosa, middelderbyen Monsaraz og Beja gennem Alentejos smukke, barske og fascinerende landskab frem til kysten ved Faro. Turen fortsætter på cykel langs Algarve kysten med mange spændende byer og oplevelser.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Portugals storslåede landskaber.

Fra 20.685 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse i 12 nætter inkl. morgenmad, 4 dages billeje og 6 dages cykeltur

Rejseperiode: 
Marts - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
13 dage/12 nætter

Sværhedsgrad.
O O O O

Turens længde i bil:
Kør-selv - 630 km
Transfer - 110 km

Cykelturens længde:
200 km

2.182 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

Dagsprogram

Ankomst Lissabon - Évora (159 km)

Efter ankomsten til lufthavnen i Lissabon afhenter I jeres lejebil og kører den korte tur til Évora, hvor I er fremme på ca. 1½ time.

Vejen fra lufthavnen tager jer gennem Lissabon og mod syd over Tejo floden til den blå kyst - Costa Azul. Kysten er en af Portugals mest storslåede med sandstrande så langt øjet rækker, dramatiske klipper, små romantiske bugter og utallige små fiskerbyer. Ved kysten kan I også besøge Setúbal, der med den gamle bydels krogede gader og pastelfarvede huse klart er en slentretur værd.

Turen går herfra videre direkte mod øst og byen Évora.

Overnatning på Pousada dos Loios i Évora.

Évora

I har hele dagen til at gå på oplevelse i Évora, der er et af de smukkeste steder, I kan besøge i hele Sydeuropa, med mange unikke attraktioner og UNESCO verdensarv.

Den muromkransede by Évora rejser sig op fra den enorme Alentejo-slette. Historien fortæller, at byen blev erobret fra maurerne i 1166 af en lovløs ridder, Gerald den Frygtløse, som besteg murene om natten på en stige af lanser. Senere blev Évora en populær residens for de portugisiske konger, men populariteten fortog sig efter Spaniens indlemmelse af Portugal i 1580.

Évora, der med sin middelalderlige og mauriske charme nu er et UNESCO Verdensarv samt medlem af "Most Ancient European Towns Network" . Besøg pladsen Praca do Giraldo, der bl.a. under den spanske inkvisition blev brugt til henrettelser, det romerske tempel, katedralen og Saö Francisco kirken med Capela dos Ossos (Chapel of the bones), som huset det berømte kapel med knogler og skeletter.

Overnatning på Pousada dos Loios i Évora.

Évora - Vila Viçosa (152 km)

Fra Évora går turen videre til den historiske by Estremoz, der har været besat af både romere, visigotere og muslimer, hvilket forklarer de omfattende fortifikationer fra den 17. århundrede Byen har også et kæmpe marmorbrud.

Efter frokost fortsætter I videre til Vila Viçosa med det fantastiske palads "Paço Ducal de Vila Viçosa" fra 1500-tallet. Det var her kongerne af Portugal i svundne tider tilbragte deres somre.

Overnatning på Pousada Convento Vila Viçosa

Beja - Faro - Estoi (175 km)

I dag går turen gennem Alentejo regionen, der er karakteriseret ved store åbne vidder, kork-ege, oliventræer, vinmarker og store landbrugsarealer. Det er Portugals mest solrige og varmeste provins, og naturen varierer utrolig meget alt efter hvilken årstid, der er tale om. Det tidlige forår er grønt; i forsommeren bliver alt til stadighed mere og mere gult; i sensommeren er alt afbrændt; efteråret er brunt og i den korte vinter er landskaberne nøgne og ufrugtbare.

Alentejo har spændende byer, masser af vinproduktion, uberørte strande, historiske monumenter, gamle fæstningsbyer, smuk natur og et meget spændende lokalt køkken. Det er også en tyndt befolket provins, så der er forholdsvis langt mellem seværdighederne.

I afleverer jeres udlejningsbil I Faro lufthavn, hvorfra I tager taxa til dagens overnatningssted Paosada Palacio de Estoi. Vi anbefaler at I kommer tilpas tidligt til Pousadaen, så I får tid til at slappe af ved poolen og samler kræfter til de efterfølgende dages cykeltur.

Overnatning på Pousada Palacio de Estoi

Estoi - og transfer til Sagres (154 km)

Dagens transfer fra Estoi til Sagres vil tage jer den direkte og hurtigste vej lidt inde i landet, så I efter en storr times kørsel kommer frem til Sagres.

Ecovia har sit vestligste punkt lige ved det besøgsværdige Cape St Vincent, der ligger på i sydvestligste hjørne af det portugisiske fastland.

Med sin beliggenhed er Sagres omgivet af strande med meget forskellige karakteristika - sydkysten byder os på vidtstrakte sandstrande, mens strandene på vestkysten, langs naturreservatet Costa Vicentina, ikke er så vidtstrakte og er under påvirkning af stærke vestenvinde. Denne region er med sit unikke økosystem fantastisk til surfing, vandreture, fuglekiggeri og paragliding.

Sagres, Algarves mest syd-vestligt beliggende by, der ligger ud til Atlanterhavet. Sagres har en stor historisk og maritim betydning, da det var herfra Prins D. Henrique sejlede ud mod den nye verden for 600 år siden. Nyd dagen i byens charmerende omgivelser.

Overnatning på Hotel Memmo Baleeira eller lignende

Cykeltur Sagres - Lagos (60 km)

Når I om morgenen forlader hotellet går cykelturen på N268 i retning mod Vila do Bispo, men allerede lige efter Martinhal går turen primært på mindre sideveje, som her frem til centrum af byen Vila do Bispo.

Vila do Bispo ligger flere kilometer inde i landet i naturparken Parque Natural do Sudoeste Alentejano e Costa Vicentina, der er et af de største områder med beskyttet landskab i Portugal. I dag er Vila do Bispo en rolig landsby med en landlig atmosfære, hvor I kan se kornproduktion og enkelte vindmøller, der stadig er i drift. Men lad jer ikke narre af byens ro for i områderne Vila do Bispo og Raposeira er der stadig spor af forhistorisk menneskelig befolkning og en masse historie, der skal afsløres.

Efter Vila do Bispo har du et par km på en bjergvej til Raposeira, og herfra begynder I at køre nedad til Figueira og derefter til Salema. Salema , en fiskerby med gyder og typiske huse, og Salemas strand, der af "The Guardian" er klassificeret som en af de bedste strande i verden byder ud over sin skønhed på en uventet overraskelse, nemlig dinosauriefodspor, der kan findes ved klipperne.

Fra Salema følger I vejen til Burgau og Luz. I Burgau kan I møde en historie, der var helliget fiskeriet, og en charmerende hovedgade, der går langs landsbyen leder Jer ned til store sandstrande og farvestrålende fiskerbåde.

Dagens endemål er Lagos, hvis historie er tæt forbundet med havet og opdagelsestiden, hvor portugiserne hjemmevant sejlede kloden rundt.

Byens mange forskellige tilbud gør Lagos til et attraktivt sted for turister, der holder til i byens mange hoteller og ferielejligheder med fantastisk udsigt over Lagos-bugten. Den "gyldne kyst" med de mange små strande, der ligger i bugter mellem fascinerende klippeformationer, marinaen og fiskerihavnen, giver mulighed for alle former for vandsport og andre aktiviteter på vandet.

Overnatning på Vila Galé Lagos eller lignende

Cykeltur Lagos - Armação de Pêra (57 km)

Når I forlader hotellet går det videre på mod øst på Ecovia.

I skal hele vejen rundt om naturreservatet Ria de Alvor og i dag passerer I byerne Alvor, Praia da Rocha og Portimão inde i ankommer til dagens endemål Armação de Pêra.

Portimão, en af de vigtigste byer i Algarve, og her skal I give jer tid til at udforske byens gader og opleve byens historie og ikke mindst indleve Jer i dens berigende historiske og kulturelle arv. Byens store udvalg af overnatningsmuligheder, strandene, marinaen og bylivet gør byen til et eftertragtet feriested.

Den tidligere fiskerby på den østlige bred af Arade-flodens munding, Ferragudo , er kendetegnet ved en stille og rolig atmosfære. Her kan I stadig mærke tilstedeværelsen af fiskerhuse, hvidkalkede bygninger og smalle brostensbelagte gader, og selv om byens fokus nu mere er på turisme snarere end fiskeri, er Ferragudo forholdsvis upåvirket heraf.

Ved den lille havn, hvor færgerne lægger til, ligger flere typiske restauranter på række og serverer dagens fangst fra kulgrillene samt lækre Cataplanas og andre regionale specialiteter.

Lagoa , der betyder Lagon, menes at have haft sin tidligste bebyggelse langs kanten af små søer eller moser, som blev drænet for at skabe et frugtbart land. Den muslimske indflydelse i Lagoa var dybtgående og efterlod en rig arv, ikke kun i Silves, men også i Lagoa, hvor handelen blomstrede.

Denne markedsby er kendt for sin vin, vinho Lagoa, og er hjemsted for Algarves sidste overlevende vinkooperativ (et resultat af fusionen af Lagoa- og Lagos-vinkooperativerne), en historisk bygning, der også huser et meget interessant kunstgalleri - Lady in Red.

Byen Armação de Pêra er et populært turistcenter med fine strande, hoteller, caféer og restauranter. På havnefronten finder I flere moderne boligblokke, men i den østlige ende, finder du den gamle bydel ved fiskernes strand, og dette område er mere typisk algarveansk. Byen har en vidunderlig lang sandstrand, der strækker sig fra Senhora da Rocha hele vejen til Praia de Galé. Da der ikke er nogen havn, bliver fiskerbådene her søsat fra og hevet op på selve stranden.

Overnatning på Testana Viking Beach Spa Resort i Armação de Pêra eller lignende

Cykeltur Armação de Pêra til Vilamoura (37 km)

På vej fra Armação de Pêra til Albufeira passerer I Salgados-lagunen, der ligger på det sted, hvor den gamle Pera-sump lå, og er blevet et af de mest besøgte fugleobservationssteder i Algarve. Det er et sted, hvoer det klart er værd at gøre en pause og nyde omgivelserne og naturen.

I passerer Albufeira, der er den største, livligste og mest energiske af alle de feriebyer, der ligger langs Algarvekyst. Denne engang så fredelige fiskerby er blevet omdannet til Algarves mest populære feriedestination med fantastiske strande, et stort udvalg af restauranter og et livligt natteliv.

Når I kører videre ud af Albufeira passerer I den lille by Olhos de Água , der ligger ved en kystlinje med små sandbugter, hvor fiskerbåde stadig trækkes op på stranden, og gamle fiskere passer deres net i hytter langs strandkanten. Selv om området har været udsat for en stor turistudvikling, har det stadig formået at bevare sin personlige og indbydende atmosfære.

Dagen slutter i Vilamoura.

Overnatning på Laguna Apartments i Vilamoura eller lignende

Cykeltur fra Vilamoura - Faro/Olhão (33 km/53 km)

Fra Marina de Vilamoura følger I vejen mod Quarteira, der i var århundreder en beskeden fiskerby, men i 1960 blev et populært turistmål. I dag er landsbyen kendt for sin lange strand, den friske kvalitetsfisk og sine fyrreskove.

Fra Quarteira skal du arbejde rundt om floden for at nå frem til fyrretræsområderne.

Nar I cykler fra Quarteira til Faro kan I besøge de berømte feriesteder Vale do Lobo og Quinta do Lago , med deres stilfulde og moderne arkitektur samt golfbanerne, blandet med det indfødte landskab, den smukke kystlinje og naturreservatet Ria Formosa.

Ria Formosa, der er valgt som et af Portugals 7 naturvidundere, er en saltlagune, der er beskyttet mod havet af 5 barriereøer og 2 halvøer, og er et paradis for fuglekiggere. Det er også et af de vigtigste områder for vandfugle i Portugal, som regelmæssigt huser mere end 20 000 fugle i vinterperioden.

Det er værd at køre rundt om husene og forbi søen, før man kommer ind i Ludo.

Den historiske by Faro er Algarves hovedstad og tilbyder jer alt fra historiske bygninger fra tiden med romerne og maurerne til naturen med fx Faros ø, som I kan komme til med både, der sejler fra byens centrum samt naturparken Ria Formosa og shoppingområder i byens centrum.

Olhão er den største fiskerihavn i Algarve, fuld af karakter med huse i maurisk stil, der stammer fra de kommercielle forbindelser med Afrika. Hvis I har lyst mod at gå på opdagelse, kan I tillige finde de fæstninger, der tidligere forsvarede regionen mod pirater.

Olhão har bevaret sine traditioner, hvilket I kan se på markedet, hvor der i boderne sælger fisk direkte fra havet, og I skal også se det unikke bypanorama, hvor der stadig findes hundredvis af tagterrasser - "açoteias" - som er typiske for Algarve.

Indkvartering på  Real Marina i Olhão eller lignende

 

Cykeltur Olhão/Faro - Tavira (30 km/44 km)

På vejen videre øst for Olhão finder I fiskerbyen Fuseta, som er et af Algarves mindst "opdagede" feriesteder, og som har bevaret sin karakter som en fungerende fiskerihavn. Den daglige rutine drejer sig om fiskerne, hvis farverige både ligger på række langs floden i byen. I kan nemt gå fra den gamle bydel til en lille sandstrand, Praia dos Tesos, og en anden mulighed, som I kan nå med båd, er øen "Ilha de Armona". Fuseta har en dejlig strandpromenade, enkle og gode restauranter og caféer, en markedshal med frisk fisk, grøntsager og frugt, nogle supermarkeder og andre butikker.

Videre på turen finder I Santa Luzia ligger vest for Tavira, kaldet "Blækspruttehovedstaden", og er en charmerende lille fiskerby, der stadig er autentisk og forholdsvis uberørt af turismens påvirkninger. De farverige fiskerbåde vender tilbage tidligt om morgenen, og det er det bedste tidspunkt at besøge fiskemarkedet på. Ria Formosa flyder som en flod mellem fastlandet og øerne, et paradis for mennesker, flora og fauna.

Tavira er en smuk portugisisk by, der gennemskæres af floden Gilão, og med en fantastisk beliggenhed med smukke ø-strande Tavira Island og Praia do Barril , og et væld af restauranter, caféer og butikker at vælge imellem. Byen har året rundt uden at være for travl, og i de smalle gader finder I broer, slotte og kirker.

Den bedste måde at opleve Tavira er til fods på en vandretur i byens centrum. Byen har været hjemsted for fønikiske, romere, vestgoter og arabere før den portugisiske erobring. I vil kunne se Sta. Maria-bakken, hvor slottet ligger, flere monumenter, lokale aktiviteter og ikke mindst kunne smage den bedste appelsinsaft.

Overnatning på Vila Galé Albacora i Tavira eller lignende

Cykeltur Tavira - Vila Real de Santo Antonio (35 km)

Cabanas de Tavira er en tidligere fiskerby, der ligger ud til naturparken Ria Formosa. Her er få indbyggere, og de smukke og rene strande gør den til et populært turistmål om sommeren. Landsbynavnet Cabanas stammer fra de hytter, som tunfiskerne byggede til opbevaring af deres fiskeredskaber, og de samme fiskere endte med at blive landsbybeboere i Cabanas da de etablerede en fast bosættelse.

Kun 10 km fra Cabanas passerer I Cacela Velha, der er en meget malerisk landsby med sine hvidkalkede huse, et par café-restauranter, en smuk kirke og resterne af et fort fra det 18. århundrede. Stedet er sjældent overrendt af besøgende, så I kan næsten på stranden "Fabrica", der er klassificeret som en af de bedste strande i verden, næsten for jer selv.

Både Manta Rota og Altura har en afslappet atmosfære, som afspejles i den måde at leve på her, lige fra det daglige markeds glæder til lokalbefolkningens gæstfrihed.

Monte Gordo er siden 60'erne blevet forvandlet fra en mindre fiskerby til en moderne og populær ferieby med store lejligheder, det vil sige en moderne badeby med en summende atmosfære i sommersæsonen. Den gyldne sandstrand i Monte Gordo er kilometer lang og et fantastisk sted for småbørn og børnefamilier, da den er en af de sikreste i Algarve med små bølger og ingen stærke strømme.

Turen slutter mød ost i Vila Real de Santo Antonio, der er en dejlig portugisisk by ved den mægtige Rio Guadiana, som forbinder Spanien og denne østlige del af Algarve. Nord for byen ligger saltmarsken Sapal de Castro Marim og dens imponerende fæstning, og syd for byen ligger Algarvekystens uberørte strande. Den historiske store centrale plads og den dekorative pombalinske arkitektur, som findes på Praça Marquês de Pombal, indbyder til en spadseretur og til at slappe af på de udendørs caféer, som findes her.

Overnatning på Yellow i VRSA eller lignende

Vila Real de Santo Antonio - afrejse Faro lufthavn (60 km)

De fantastiske dage i Alentejo og Algave er nu slut og turen går i dag til Faro lufthavn, hvorfra det går videre med fly til Danmark.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 20.685 kr.

Prisen inkluderer

  • Flybillet København - Lissabon/Faro- København
  • 12 overnatninger i dobbeltværelse med morgenmad
  • 8 dage/7nætters cykeltur på egen hånd
    - Vejbeskrivelse med detaljeret beskrivelse af cykelturen
    - GSP (1 stk pr 2 personer)
    - Transfer fra hotel i Faro til Sagres
    - Transfer fra hotel i Vila Real de Santo Antonia til Faro lufthavn
    - Bagagetransport på cykelturen/1 taske på max 15 kg pr deltager
    - 24 timers hjælp under vandreturen
    - touring cykel
  • 5 dages billeje gruppe A

 

Prisen inkluderer ikke

  • Afbestillings- & rejseforsikring
  • Måltider
  • Taxa Faro lufthavn - Estoi

Om rejsen

  • 1 overnatning på Pousada Castelo de Óbidos
  • 1 overnatning på Hotel Quinta das lagrimas i Coimbra
  • 2 overnatninger på PortoBay Hotel Teatro i Porto 
  • 7 dages vandretur med overnatninger i Douro dalen

Ekstra oplevelser

I kan også forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Lissabon eller Porto eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011