Catedral de Santiago - hvor Caminoen slutter

Her slutter pilgrimsvandringen

Den historiske katedral i Santiago de Compostela ligger midt i byen på Praza do Obradoiro side om side med byens rådhus og Galiciens parlament i Palacio de Rajoy. Praza do Obradoiro er hovedtorvet i den gamle by, så inde du går ind i katedralen, så nyd synet af katedralen og de omliggende historiske bygninger – og de mange pilgrimsvandrere.

Katedralen har i århundreder været endemålet for pilgrimsvandrerne på Caminoen eller Jakobsvejen, der netop er opkaldt efter en af Jesus apostle skytsenglen Jakob, der skulle være begravet i kirken. I kirken afholdes der dagligt flere pilgrimsmesser fra tidlig morgen til tidlig aften, som er en naturlig og stilfærdig afslutning på en lange vandring inden ture går hjemad.

Ved pilgrimsmesserne kommer det historiske Botafumeiro røgelseskar i brug. Historien om røgelseskar i kirken går tilbage til det 14. århundrede, og her er der tale om et imponerende et af slagsen. 80 kilo, en højde på 1,6 meter og otte mand til at sætte og holde det i bevægelse med et kompliceret system af reb. Røgelseskarret er ophængt i 20 meters højde og ved svingningerne kan det komme op på hastigheder over 60 km/t.

Katedralen blev grundlagt tilbage i 1075, og da den løbende er blevet udbygget til at dække over 8000 km fremstår den i forskellige arkitektoniske stilarter – romansk, gotisk, barok og neoklassisk. Katedralen er bygget hovedsagelig i granit med en grundplan som et latinsk kors og med tre skibe. Den markante hovedindgang La Gloria fra slutningen af 1100-tallet byder de ankomne pilgrimme med såvel en figur af apostlen Jakobs som 200 andre figurer, der refererer til Apokalypsen, og den katedralens facade i spansk barok giver indgangen en imponerende ramme.

Kort

Vis på kort