![](/sites/fdm/files/styles/square_1_2/public/Spanien%2C%20Catalonien%2C%20Tarragona%20-%20Les%20Ferreres%20%C3%A6kvadukten%20ogs%C3%A5%20kendt%20som%20Pont%20del%20Diable.jpg?h=d262251e&itok=Bsj7xCnE)
Når du har fået nok af stranden
Det er naturligvis i Barcelona, at du finder flest kulturelle seværdigheder i Catalonien, men rundt omkring i hele regionen er der muséer, traditionelle begivenheder og arkitektur, som spiller centrale roller i den catalonske identitet. Hvis du for eksempel er fan af den surrealistiske kunstner, Slavador Dalí, så besøg muséet i Figueres, hvor en lang række af hans hovedværker er udstillet. Eller hvad med at besøge hjemmet, hvor malergrej, staffeli og personlige ejendele stadig ligger fremme. Vi har samlet vores yndlings seværdigheder i Catalonien til dig her på siden, så du kan blive inspireret til en kør-selv-ferie i Catalonien, der ikke kun skal finde sted på stranden.