Natteliv på Mallorca

Fra skumfester til salsaklubber

Du kan godt glemme alt om fortidens grisefester, hvis du tager til Mallorca for at feste. Øen har masser af trendy diskoteker og barer, hvor der festes igennem til den lyse morgen. På Mallorcas klubber, diskoteker og barer er der noget for enhver smag. Fra skumfester til intime salsaklubber – Mallorca har det hele. Om du er til house, pop, rock eller jazz, kan du altid finde et sted lige for dig og din smag.

Party i Palma

I Palma er der er stort udbud af diskoteker, barer og natklubber. Her går man normalt ud omkring kl. 22, og barer og pubber holder typisk åbent til kl. 3 eller 4. Derefter er det videre til Palmas diskoteker, hvor der festes til den lyse morgen. Det er også i Palma, der findes flest gå-i-byen-steder henvendt til homoseksuelle. Overalt i turistområderne på Mallorca finder du et udsøgt natteliv. I Alcudia, der ellers er kendt som rejsemål for børnefamilier, er der masser af gå-i-byen-steder. Og glem heller ikke strandbarerne, der serverer farverige drinks med udsigt til havet.

Inspiration

Mini Ibiza i Magaluf eller fest løs i ibiza

Magaluf er de seneste år blevet rigtig populært blandt Europas unge. Når mørket falder på, er der gang i nattelivet med kæmpe fester, og det er ikke uden grund, at byen bliver kaldt mini Ibiza. Det er i Magaluf, du finder nogle af Mallorcas største diskoteket og klubber, og kendte DJs kommer til byen i højsæsonen for at spille. De fleste af Magalufs over 100 gå-i-byen-steder ligger i og omkring gaden Punta Ballena Strip. Mallorca ligger kun en lille sejltur fra det berømte og berygtede natteliv på Ibiza. Fra Palmas havn kan du tage færgen til Ibiza og opleve, hvordan Europas unge slår sig løs på en af verdens mest kendte festdestinationer.

Varm op med et storslået Mallorca show

Inden der rigtig kommer gang i Mallorcas natteliv, kan det anbefales at varme op med et af Mallorcas overdådige shows. Her nyder du typisk en lækker middag med god vin, imens du lader dig underholde af musik, dans og akrobatik. En perfekt start på en nat på Mallorca.

Kort

Vis på kort