Byen Friedrichshafen

Oplev Zeppeliner-byen Friedrichshafen

Byen Friedrichshafen ligger smukt ud til Bodensøens nordlige bred. Ud til havnen og helt ned til Bodensøen rager et stort udsigtstårn 22 meter op i luften, hvorfra man har en bjergtagende udsigt over søen og de schweiziske og østrigske alper. Herfra får man også et godt indtryk af regionen omkring Bodensøen. Søen ligger som en mægtig have for foden af alperne - velsignet med en overflod af frugtplantager, skråninger med vinmarker og fredede naturområder. 

Fra havnen bør I unde jer selv  en lille spadseretur ad søpromenaden, som er en af de smukkeste og længste vandrestier ved hele Bodensøen. Måske ser det hele endnu skønnere ud fra en af de mange restauranter, der byder på schwäbiske specialiteter og ædle lokale dråber.

Byen byder også på Zeppelin Museum Friedrichshafen, som rummer verdens største samling af genstande fra luftskibsfartens historie.

Kort

Vis på kort