Den gamle bydel i Erfurt

Mærk næsten 1000 års historie i den fredede bydel

Thüringen intet mindre end vrimler med hyggelige, gamle byer. Men få steder kommer alligevel helt på højde med Erfurt. Byen er i dag en moderne metropol, men den har bevaret sit middelalderlige, hyggelige centrum, Altstadt. Når du slentrer rundt i Erfurt, kan du blandt andet se den gamle domkirke, de fine patricier- og bindingsværkshuse og den nyrestaurerede synagoge. Der er masser af cafeer og restauranter i byen, for de lokale i Erfurt elsker at gå ud, blandt andet omkring Fischmarkt og Augustiner-klostret.

Der venter et livligt møde med middelalderidyl, når din kør-selv-ferie i Thüringen kommer forbi Erfurt.

Inspiration

Tysklands største middelaldercentrum

Erfurts gamle bydel er med sine godt 2,5 km2 en af de største gamle bycentre i Tyskland. Bykernen blev heldigvis, omend kun lige med nød og næppe, reddet fra nedrivning af det tidligere DDR-regime takket være borgerne i Erfurt i 1989. Dem kan vi takke for, at vi i dag har mulighed for at slentre afsted i den vidunderligt charmerende middelalderby.

Typisk for Erfurts Altstadt er de smalle brostensbelagte stræder og gader. Allerede i 1066 blev centrum omkranset af en bymur, og derfor har deres struktur ikke ændret sig siden Middelalderen. Du kan snildt bruge en hel dag og ikke mindst aften, hvor de smalle gader tager sig ekstra hyggelige ud, på at gå på opdagelse i den gamle by. I dag kan du tydeligt afkode, hvor du befinder dig i Erfurt ved at kigge på farven på gadeskiltene. Befinder du dig i Altstadt, er de røde, mens de er blå i resten af byen.

De ældste områder i Erfurt findes omkring fiskemarkedet ved Erfurts rådhus. Indtil midten af det 15. århundrede var Erfurt en ægte storby lige som Köln, Nürnberg og Magdeburg. Især Waidhandel (farver) fik handelen til at blomstre i byens butikker. Med introduktionen af det billigere indigo-farvestof i 1500-tallet mistede Waid dog sin betydning sin betydning.

I 1803 blev Erfurt en del af Preussen og efter grundlæggelsen af det tyske rige i 1871, kom der et byggeboom i den gamle bydel og mange nye forretninger blev bygget i denne periode. 2. Verdenskrig gik hårdt ud over byen og først i 60'erne kom der gang i byggeriet igen. 

Genforeningen blev den gamle bykernes redning og i dag er næsten alle bygninger i Erfurts Altstadt restaureret.

Vil du opleve flere af Thüringens charmerende byer? Så læs mere om kulturbyen Weimar og slotsbyen Eisenach, som du også kan besøge på din kør-selv-ferie.

Kort

Vis på kort

Oplev Thüringen - skab din egen historie