Hverdagskultur fra gamle dage
Byen Detmold, der lokker med en masse gode butikker i den hyggelige gågade, var hovedstad i det lille fyrstendømme Lippe fra 1468 til 1918 og derefter i fristaten Lippe indtil 1947. Efter nazismen og 2. Verdenskrig blev Lippe afskaffet. Selvstyret sluttede da "Control Commission for Germany/British Element" indlemmede Lippe i delstaten Nordrhein-Westfalen, hvor Detmold blev hovedkvarter for 20th Armoured Brigade. Byen har i dag ca. 75.000 indbyggere.
LWL-Freilichtmuseum Detmold (friluftsmuseum)
Et interessant museum, hvor I kan opleve hverdagskultur gennem 500 år. Museet er opbygget som landsbyer og bondegårde med mere end 120 historiske bygninger, der beskriver livet i gamle dage. Her er workshops, hvor hele familien kan opleve fx smeden, mølleren og bageren i arbejde. Museet er åbent 7 måneder om året, fra april til oktober.
Lippisches Landesmuseum
Et andet kulturelt museum, der ligger midt i byen lige overfor Lippefyrstens renæssanceslot. Museet har et bredt udvalg af udstillinger om naturhistorie, regional historie, folklore, kunst og møbeldesign.
Kort
Oplev Midttyskland - skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.