Elberadweg i Sachsen-Anhalt

En sanselig cykeltur gennem flodlandskaber, kultur og historie

Forestil dig at trille roligt afsted langs en af Europas længste floder, med duft af blomstrende enge og lyden af fuglesang. Elberadweg i den tyske delstat Sachsen-Anhalt, er en ideel cykelrute for livsnydere, der ikke cykler for fartens skyld, men for oplevelserne. Cykelruten er 860 km lang, hvoraf ca. 300 km snor sig gennem netop Sachsen-Anhalt. Det er en overvejende flad rute, hvilket gør den oplagt for både almindelige cykler og elcykler.

En god måde at gribe ruten an på er at køre i egen bil til byen Dessau, der ligger centralt på strækningen. Herfra kan du cykle mod Magdeburg i vest eller Torgau i øst. Cykelruten er fleksibel, og du kan nemt nøjes med at cykle en eller to dages etaper og tage toget tilbage til din bil – flere af byerne på ruten har gode forbindelser med regionaltog, der tillader at du tager cyklen med ombord.

Undervejs på cykelturen venter oplevelser i særklasse: Bauhaus-arkitekturen i Dessau, de romantiske slotte i Wörlitz-parken og domkirken i Magdeburg. Flodlandskabet omkring Elben byder på naturområder med storke, bævere og frodige enge, og rutens underlag består af gode asfaltstier og velholdte grusveje uden biltrafik.

Elberadweg i Sachsen-Anhalt er mere end en cykeltur – det er en rejse gennem landskaber, fortællinger og tysk kulturarv. Nyd friheden, lad tiden strække sig og lad indtrykkene folde sig ud i dit eget tempo.

Kort

Vis på kort