Forsvarsværket Dannevirke

Tæt på Danmarkshistorien

Dannevirke - eller Danevirke - er Nordens største forsvarsværk og fortidsminde og består af volde og mure, der blev bygget fra omkring år 500 til ca. år. 1200. Forsvarsværket skulle sikre rigets grænse mod syd og strakte sig tværs over Jylland fra fjorden Slien ved Schleswig til floden Trenen ved Nordsøen. Danevirke dannede sammen med moserne i vest og syd samt skovene i øst et solidt værn mod syd og anlægget gjorde det desuden muligt at kontrollere færdselen på Hærvejen.

Oprindelige var volden, der blev anlagt omkring år 500, en jordvold, men i starten af 700-tallet blev der desuden bygget palisader understøttet af en kampestensmur. Derefter blev volden brugt frem til 1200-tallet, hvor den blev moderniseret. Valdemar den Store lagde en teglstensfront og volden var nu på sit største, hvorefter den blev opgivet og gik i forfald for at blive genopdaget i 1800-tallet. Sidste gang volden blev brugt var under krigen 1864.

Dannevirke Museum ligger i landsbyen Dannewerk lige sydvest for Slesvig ved hovedvolden tæt ved "Porten til Norden". PÅ museet kan I se en udstilling om voldanlægget og et informationscenter for UNESCO-verdensarven Hedeby-Danevirke. Den arkæologiske park omfatter fem centrale dele af det gigantiske Danevirke-kompleks: Danevirke hovedvold, Thyraborg, Porten til Norden, Valdemarsmuren samt rekonstruktionen af Skanse 14 fra 1864. Museet drives af Sydslesvigsk Forening.

Kort

Vis på kort

Anbefalet af Bente, Rejsespecialist

Jeg foretrækker at slappe af og på samme tid få en masse indtryk og oplevelser, når jeg er på ferie. Det kan være på alt fra en længere kør-selv-ferie i fx USA, et krydstogt hvor vi oplever noget nyt hver dag, miniferie i Tyskland, en afslappende solferie sydpå eller en storbyferie i Europa. Jeg vil ikke sige at jeg har en favorit destination, for jeg vil hele tiden gerne opleve nye steder. Men USA står bestemt meget højt på listen med steder som Yellowstone med de enorme bisonokser og New York med et herligt leben.

Oplev Schleswig-Holstein - skab din egen historie