Görlitz - Tysklands østligste by

Lige i hjertet af Europa

I bør besøge den fine grænseby Görlitz, som er Tysklands østligste by og af mange betragtes som landets smukkeste. Det er måske ikke så overraskende, når vi tænker på, at byen har over 3.500 arkitektoniske monumenter, der spænder over 500 år. Det er oplagt at vandre rundt i den fine bymidte med brosten og opleve de mange farvestrålende og charmerende byhuse. Lad jer imponere af byens middelalderlige stemning, storslåede gader og pladser fra det 19. århundrede. 

Byen lå oprindeligt på begge sider af floden Neisse, men efter grænsedragningerne i 1945 blev byen delt. I dag tilhører den østlige del af byen, der ligger øst for Neisse-floden, Polen. Denne bydel blev efter polakkernes overtagelse efter 2. verdenskrig omdøbt til Zgorzelec. Byerne er forbundet af to broer, og i dag er der livlig trafik mellem de to byer. Besøgende er dog næppe i stand til at mærke nogen opdeling, idet der hersker en god og afslappet stemning byerne imellem. Görlitz har i dag ca. 57.000 indbyggere, hvilket gør den til den sjettestørste by i delstaten Sachsen.

Anbefalet af Bente, Rejsespecialist

Jeg foretrækker at slappe af og på samme tid få en masse indtryk og oplevelser, når jeg er på ferie. Det kan være på alt fra en længere kør-selv-ferie i fx USA, et krydstogt hvor vi oplever noget nyt hver dag, miniferie i Tyskland, en afslappende solferie sydpå eller en storbyferie i Europa. Jeg vil ikke sige at jeg har en favorit destination, for jeg vil hele tiden gerne opleve nye steder. Men USA står bestemt meget højt på listen med steder som Yellowstone med de enorme bisonokser og New York med et herligt leben.

Kort

Vis på kort

Oplev Midttyskland - skab din egen historie