
Cykelkrydstogt på Donau
10 dage Fra 14.940 kr.
Er du på kør-selv-ferie i det sydlige Tyskland og elsker du god shopping? Læg vejen forbi Outletcity Metzingen – et af Europas største outlets og et mekka for modeelskere! Metzingen ligger mellem de to nord/syd-gående motorveje A5 og A7 og blot 30 minutters kørsel syd for Stuttgart og ca. to timers kørsel fra Zürich. Et oplagt stop på din rejse gennem Baden-Württemberg.
Outletcity Metzingen består af 170 luksus- og premiumbrands og tilbyder helt op til 70% rabat året rundt! Du finder alle de kendte mærker som Gucci, Prada, Moncler, Burberry, Versace, Nike m.fl. - og ikke mindst Hugo Boss. Metzingen er faktisk hjemby for Hugo Boss, og her finder du verdens største BOSS-outlet butik.
En rigtig "outletby" – ikke bare et outletcenter
I modsætning til mange andre outlets, der typisk er bygget som lukkede indkøbscentre eller moderne shopping villages, er Outletcity Metzingen integreret i selve byens historiske centrum. Det betyder, at du ikke går rundt i én bygning, men bevæger dig ud og ind mellem selvstændige butikker i individuelle, arkitektonisk flotte bygninger – ofte renoverede fabriksbygninger og moderne design, side om side. Mange af butikkerne er placeret i de gamle industribygninger fra Hugo Boss’ storhedstid, hvilket giver stedet en autentisk og urban atmosfære.
Har du købt en kør-selv-rejse gennem FDM Travel og går turen gennem Tyskland, så tilbyder vi i samarbejde med Outletcity Metzingen et VIP Pass, som giver rabat i mere end 100 butikker i Outletcity Metzingen:
Sådan gør du:
Tilbuddet gælder til og med 31. december 2025
Pause fra shopping? Forkæl dig selv med god mad
Når du har fyldt poserne, kan du tage en velfortjent pause på en af byens mange restauranter og caféer. Nyd italienske klassikere hos L’Osteria, asiatiske retter hos Champa eller tysk-alpine specialiteter hos Almresi – der er noget for enhver smag.
Særlige oplevelser året rundt
Besøger du Outletcity Metzingen i vintermånederne, bliver det hele ekstra hyggeligt: Outletcity forvandles til en juleby med masser af lys og stemning, der gør det perfekt til juleindkøb og vinterhygge.
Outletcity Metzingen holder åbent på hverdage fra 10-20, lørdag fra 9-20, mens der er lukket om søndagen. Der er gode parkeringsmuligheder, og du kan let kombinere et besøg her med sightseeing i Stuttgart, vinruterne i Schwaben eller et par afslappende dage i Schwarzwalds smukke natur.