Vandfaldet Tatzlwurm

Vandfaldet Tatzlwurm og dens legendariske historier

Det frygtindgydende vandfald, Tatzlwurm, er blandt et de smukkeste i Tyskland. Vandfaldene ved Tatzlwurm springer imponerende 95 meter ned over to klippetrin – gurglende, raslende, skummende og sprøjtende. Luften, der er gennemsyret af støvvand, glimter i alle regnbuens farver.

I århundreder har trofaste pilgrimme vandret fra Tyrol til Birkenstein. Rejsen gik lige gennem Tatzlwurm-kløften. I den mørke hule bag vandfaldet boede Tatzlwurm ifølge legenderne. Tatzlwurm er et skræmmende uhyre med knivskarpe tænder. Fra næseborene spyr den røg og ild, og dens rustning skinner i alle farver. Den går på seks korte ben og har store flagermusvinger.  De første historier stammer fra 1687. En pilgrim beskrev, hvordan han ikke længere kunne fortsætte pilgrimsfærden på grund af frygten for uhyret. Mange andre øjenvidner led den samme skæbne gennem årene, mens nogle blev fortæret af Tatzlwurm.

Vandfaldet ligger mellem Oberaudorf i den sydlige ende af Tatzlwurmstrasse og øst for Sudelfeldstrasse mod Brannenburg. Du kommer til vandfaldet via en god vandresti fra Hotel Tatzlwurm.

Anbefalet af Kenneth, Rejsespecialist

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort