Villa Hügel i Essen

Krupp-familiens residens

Syd for Essen troner Villa Hügel majestætisk over Ruhr-dalen og er opført fra 1870 til 1873 som residens for industrifamilien Krupp. Nu er de prægtige bygninger med den unikke arkitektur, kunstskatte og den imponerende park åbne for offentligheden. Den smukke residens er en af de vigtigste seværdigheder, ikke bare i Essen, men i hele Ruhr, som et ankerpunkt for den industrielle udvikling. Bygningen vedligeholdes idag af Alfried Krupp von Bohlen und Halbach Stiftung.

Villa Hügel er opdelt i to fløje. Hovedbygningen, eller ”det store hus”, der var familien Krupps bopæl, er via en mellemgang forbundet til det ”lille hus”, som nu er den historiske udstilling om Krupp. De imponerende bygninger har tilsammen 269 værelser med i alt 8.100 kvadratmeter, hvoraf 103 er stuer på ialt 4.500 kvadratmeter.

Das Große Haus und Das Kleine Haus

Planen for hovedbygningen stammer fra Alfred Krupp, der ønskede, at stueetagen i Villa Hügel skulle rumme de officielle møde- og receptionslokaler, spisestue og bibliotek. I forbindelse med en omfattende renoveringer mellem 1913 og 1916 fik Villa Hügel sin nuværende indretning og blev indrettet med historiske møbler, familieportrætter og værdifulde gobeliner. På første sal kan I besøge "øvre hal", en repræsentativ stue og balsal. Hallen blev redesignet fra 1913 for at kunne rumme gobelinserien "Die sieben freien Künste"

Das Kleine Haus var oprindeligt gæstehus og af og til bolig for forskellige familiemedlemmer. Siden 1961 har det rummet udstillinger om Krupp-firmaet og familien, og desuden har Das Kleine Haus siden 1961 været sæde for Historische Archiv Krupp, Tysklands ældste erhvervsarkiv. 

Krupp-familien

Krupp-familen er et fremtrædende 400 år gammelt tysk erhversdynasti fra Essen kendt for stålproduktion og produktion af ammunition og våben. I begyndelsen var selskabet mest kendt for støberi i Ruhrområdet og den tillhørende tyske våbenproduktion. Under første verdenskrig leverede Krupp våben til begge de stridende parter. Krupp var den vigtigste våbenfabrik i Tyskland frem til 1945, og samarbejdede tidligt med nazisterne og skabte dermed grundlaget for den tyske oprustning.

Under første verdenskrig skabte Krupp en stor kaliber 42 kanon, som man kaldte Tykke Bertha, efter Gustav Krupps hustru Bertha Krupp von Bohlen und Halbach.

Efter anden verdenskrig blev Krupp-familien under Nürnbergprocessen anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, blandt andet på grund af brugen af slavearbejdere. Gustav Krupp blev anset for at være for dement til at kunne dømmes, mens Alfried Krupp blev dømt til 12 års fængsel og løsladt efter tre år.

Kort

Vis på kort