New York, Washington D.C. og Niagara Falls
10 dage Fra 15.206 kr.
5 km² land udgør den fantastiske park Flushing Meadows Corona Park. Den blev etableret som location for Verdensudstillingen i 1939/40 og succesen var så stor, at man brugte parken igen til Verdensudstillingen i 1964/65. I dag fungerer den som fristed for både Queens’ og New Yorks indbyggere og ikke mindst som attraktion for turister.
Flushing Meadows er ikke bare en park med græs og træer. Den indeholder et væld af aktiviteter fra sport over kunst til videnskab og dyreliv. Det første man ser, er den imponerende skulptur The Unisphere, der troner midt i parken, og ofte anvendes som symbol for Queens. Men rundt om i Flushing Meadows finder du mange andre skulpturer, der er lidt ekstra opmærksomhed værd. På den sportslige side er det i Flushing Meadows du finder the Mets’ nye hjemmebane, Citi Field, og The USTA Billie Jean King National Tennis Center, hvor US Open bliver spillet hvert år.
Børnene kan lægge vejen forbi en af de mange lejepladser, men især Playgound for All Children kan anbefales. Det er en speciel legeplads bygget, så den kan benyttes af børn både med og uden fysiske handicaps. På natursiden er der naturligvis parken i sig selv, men du bør også lægge vejen forbi Queens Wildlife Center, en lille zoo med nordamerikanske dyrearter og en Childrens farm, hvor børn (og voksne) kan komme i nærkontakt med husdyr. Desuden er et stykke af parken afsat til Queens Botanical Garden, der giver dig skønne oplevelser på stort set alle tider af året. Skulle vejret være mere til indendørs aktiviteter, er der museer at besøge. New York Hall of Science er et fantastisk hands-on-museum inden for videnskab og teknologi.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.