Florida for den store børnefamilie
13 dage Fra 12.821 kr.
Hvis du har planlagt at besøge Amelia Island for en dasedag på stranden, bør du overveje at bruge tid på Fort Clinch State Park, der udgør 12 km² af øen. Selve fortet, der ligger ud mod Atlanterhavet, stammer fra midten af 1800-tallet og gemmer på en broget historie.
Du kan vandre rundt og se alt fra et fængsel, vagtrum og hospital til bastioner og forladte rum. De ansatte går rundt i tidstypiske uniformer og fortæller om fortets historie, mens de skildrer dagligdagen med alt fra fremstillingen af kugler til syning. Det er med til at give en autentisk stemning til oplevelsen. Efter besøget kan du begive dig ud på vandre- og cykelture i området eller slappe af på stranden og spise en picnic.
The Palace Saloon er et andet stykke festligt kulturhistorie på Amelia Island. Baren, der åbnede i 1903 og dermed er den ældste i Florida, er stadig et charmerende saloon-bekendtskab med sine mosaikgulve, mahognibar og dekorative loft. Baren ligger i The Historic District i Fernandina Beach, hvor I også kan opleve Floridas ældste hotel, Florida House Inn, og Amelia Island Museum of History, blandt store sydstatstræer med hængemos og victorianske huse, der er med til at sætte den helt rigtige stemning.
Den første fæstning på stedet, blev opført omkring 1736 mens Fort Clinch du ser i dag, stammer tilbage fra 1847. Da den amerikanske borgerkrig brød ud, stod fæstningen endnu ikke færdig og selv ved krigens afslutning var Fort Clinch ikke færdiggjort og det stod tomt. Den amerikanske hær vedligeholdte fæstningen og da den spansk-amerikanske krig stod på, blev fæstningen aktiv igen - der blev monteret kanoner og fortet blev brugt som kaserne og ammunitionsdepot.
Krigen ophørte hurtigt og fæstningen blev forladt og stod forsømt og begyndte at gå til, indtil Fort Clinch i 1935 blev en af Floridas første statsparker. Herefter begyndte der et stort restaureringsarbejde under Præsident Roosevelts New Deal-proklamation. Under 2. Verdenskrig blev der oprettet et overvågning- og kommunikationscenter på Fort Clinch indtil krigens afslutning, og Fort Clinch blev endnu engang åbnet op for offentligheden.
Fort Clinch State Park ligger ca. 1½ times kørsel nord for Floridas ældste by, St. Augustine.