Floridas mange ansigter

9 dages kør-selv-forslag i skønne Florida 

Solskinsstaten bugner af oplevelser, og I får lidt af det hele på 9 intense dage. Besøg fx Universal Studios, oplev Floridas unikke natur i Everglades og århundreders historie i St. Augustine, nyd den tropiske stemning på The Keys og strand- og natteliv for alle på Miami Beach.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse i vidunderlige Florida.

Fra 13.250 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse for 9 dages kør-selv-ferie med hotel og billeje.

Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler medio november - medio august.

Startdag: 
Daglig

Varighed:
9 dage/8 nætter

Længde:
1.750 km

Klimapåvirkning:
6.708 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

 

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Miami

Fra lufthavnen er der kun en kort køretur til Miami og Miami Beach. Herefter kan I hoppe en tur i hotellets pool og slappe af på bedste Florida-manér. Men Miami Beach kalder, og I skal naturligvis ud og se på turister og kendisser på Ocean Drive, den berømte strandpromenade i South Beach. Husk at Miami Beach er andet end Ocean Drive – fx den mondæne shoppinggade Lincoln Road, hvor I skal have det helt store kreditkort med. Også den lille smøge Espanola Way er værd at smutte igennem.

Selve Miami by inde på fastlandet – Miami Beach er jo en ø – har flere spændende kvarterer, bl.a. Coconut Grove i det sydlige Miami med masser af hyggelige butikker, lækre restauranter, barer og cafeer – det hele samlet i et kvarter med smalle gader, grønne træer og lave huse.

Vil I ryge en god cigar, så læg vejen forbi Little Havana – eller Calle Ocho, som bydelen kaldes på spansk. Little Havana er cubanernes bydel i Miami, og her tales der hovedsageligt spansk. Men turister er velkomne, og I kan købe nogle solide kanonslag i bydelens cigarudsalg, hvor cigarerne rulles helt fra bunden inde i baglokalerne.

Overnatning i Miami

Miami – Key West (296 km)

Turen fra Miami til Key West yderst på Florida Keys er en fantastisk køretur. Men stå tidligt op og start bilen, for der er meget at se undervejs på den imponerende Overseas Highway. 

Førsøg også på at komme tidligt frem til Key West, for der er masser at opleve her. Først og fremmest den tilbagelænede stemning, de utallige barer langs hovedgaden Duval Street – og hvis tiden tillader det, et besøg i Ernest Hemingways villa, hvor den verdensberømte forfatter boede en årrække.

Aftenen bør afsluttes med at se den smukke solnedgang fra Mallory Square.

Overnatning i Key West

 

Key Largo – Fort Myers Beach (309 km)

I fortsætter mod nord og dagens store pause bør være Everglades National Park med sit fantastiske dyreliv, der kan opleves langs den vej, der går ind gennem parken fra byen Florida City syd for Miami. Her kan I opleve alligatorer i naturlige omgivelser på helt tæt hold uden at blive ædt – foruden utallige fugle og en mangfoldig natur, lige fra mangrovelunde over tæt regnskov til øde stepper og sumpområder.

Fra Everglades National Park kører I tværs gennem den centrale del af Everglades ad Hwy 41 eller I-75, der også kaldes for Alligator Alley. Så lad være med at få motorstop.

Ude ved Floridas vestkyst ligger Naples. Her er Fifth Avenue og Third Street byens omdrejningspunktet, hvor I finder det historiske centrum med de mange kunstgallerier, smarte tøjbutikker og lækre restauranter. 

Længere mod nord kommer I til Fort Myers, og der er masser af gode grunde til at besøge Fort Myers og nærområdet. Her ligger paradisøerne Sanibel og Captiva, hvor I kan nyde sandstrandene og det krystalklare hav. I kan bade fra strandene eller sejle ud med alt fra katamaran, yacht til kajak.

I Fort Myers afholdes farverige festivaller og til de golfinteresserede, er der mere end 20 golfbaner i nærheden, som de kan boltre sig på.

Overnatning i Fort Myers

Fort Myers Beach – Orlando (240 km)

Start evt. dagen med en tur ud på Sanibel Island, der er kendt for de fantastisk smukke strande med meget fint sand og rig mulighed for at finde massevis af flotte muslingeskaller og sneglehuse. På den nordlige del af Sanibel Island ligger et stort fuglereservat, der bl.a. er hjemsted for de sjældne snestorke. Fra Sanibel sætter I kursen mod Orlando direkte eller kører via den charmerende strandby Sarasota.

Overnatning i Orlando

Orlando

I har hele dagen i Orlando, og det skal I nok få brug for, for byen bugner af forlystelsesparker. Alt efter temperament kan I vælge mellem Mickey Mouse og Universal Studios. Hvis I allerede har besøgt Disneyland Paris, vil vi anbefale Universal Studios og naboparken Island of Adventure med det store temaområde, The Wizarding World of Harry Potter.

Har I mindre børn med, så vælg Disney Magic Kingdom, eventuelt kombineret med Disney Animal Kingdom, der både er en safaripark og en zoologisk have. Overvej at tage en ekstra dag i Orlando, hvis det kniber med at få tid til det hele.

Overnatning i Orlando

Orlando – St. Augustine (213 km)

Fremtid og fortid mødes i dag, hvor I kan tage en tur ud i rummet på Kennedy Space Center. Oplev opsendelsen af Apollo-raketterne til månen fra det originale kontrolcenter. Der er også mulighed for at spise frokost med en ægte astronaut.

Når I er landet igen, går turen tilbage i tiden til historiske St. Augustine, den første europæiske bosættelse i USA. Byens gamle, smalle gader og tilhørende fort er mere europæisk end amerikansk.

Overnatning i St. Augustine

Fort Lauderdale - Miami og afrejse - Danmark (51 km)

Så er det tid til afsked med Florida, men I kan lige nå en sidste shoppingtur, inden flyet letter. Eller snup et nærmere kik på nogle af de bydele i Miami, I måske ikke nåede de første dage, fx hyggelige Coconut Grove, mondæne Coral Gables eller cubanske Little Havana.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 13.250 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup/Billund-Miami retur
  • 8 hotelovernatninger (3 og 3+ stjernede hoteller)
  • 8 dages billeje inkl. forsikring


Prisen inkluderer ikke

  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

Denne tur er beregnet på gode standard hoteller.
Ønsker I Budget eller Superior hoteller undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker.

 

Ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i Miami, så I får mere tid til at lære byen rigtigt at kende.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011