Glacier National Park

Gletsjerne har lagt navn til parken

Er du på kør-selv-ferie gennem den amerikanske delstat Montana, bør du sætte tid af til Glacier National Park, der grænser op til de canadiske provinser Alberta og British Colombia. Nationalparken er et overflødighedshorn af vild natur med dramatiske bjergtinder, fossende floder, kæmpe skove, smukke søer og ikke mindst fascinerende gletsjere. Der er gode vandremuligheder, så snør vandrestøvlerne og tag på eventyr i naturen.

Inspiration

En bjergtagende smuk bjergvej

Du kan også være vidne til den overvældende natur, hvis du kører via den imponerende Going-to-the-Sun-Road, der er den eneste vej gennem nationalparken. Den er ca. 80 km lang og kun åben om sommeren for personbiler.

Gletsjerne er på tilbagetog

Gletsjerne, som parken er så kendt for, er desværre på tilbagetog pga. den globale opvarmning. I 1850 var der ca. 150 gletsjere i nationalparken. I dag er tallet faldet til 25, hvoraf mange kun er skyggen af deres oprindelige størrelse.

Dyrelivet er mangfoldigt

Der er et rigt dyreliv i Glacier NP, hvilket til dels skyldes der varierende klima og så ligger den så afsides, at den ikke er overrandt af turister. Du kan se både sortbjørne, grizzlyer, ulve, losser, kæmpe elge, bighorn får og meget mere end 270 fuglearter.

Indianerstammer deler ud af deres historie

Der er også en række indianerstammer med reservater i parken. Hver sommer deler medlemmer af stammerne Blackfeet, Salish, Kootenai og Pend d'Oreille/Kalispel, deres viden ud om deres kultur og historie.


" Tip: Er du I motorhome og derfor ikke kan køre via Going-to-the-Sun-Road, kan du tage på en guidet tur i parken fra et af de 3 besøgscentre. "

- Alan, rejsespecialist i Lyngby


Kort

Vis på kort

Oplev Rocky Mountains og Midtvesten - Skab din egen historie