Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 27.231 kr.
Er du på kør-selv-ferie gennem den amerikanske delstat Montana, bør du sætte tid af til Glacier National Park, der grænser op til de canadiske provinser Alberta og British Columbia. Nationalparken er et overflødighedshorn af vild natur med dramatiske bjergtinder, fossende floder, kæmpe skove, smukke søer og ikke mindst fascinerende gletsjere. Der er gode vandremuligheder, så snør vandrestøvlerne og tag på eventyr i naturen.
Gletsjerne, som parken er så kendt for, er desværre på tilbagetog pga. den globale opvarmning. I 1850 var der ca. 150 gletsjere i nationalparken. I dag er tallet faldet til 25, hvoraf mange kun er skyggen af deres oprindelige størrelse. Men områdets varierende klima er til gengæld en af årsagerne til, at du kan opleve et rigt dyreliv. Og det er ikke kun fra vandrestierne, at du kan spotte sortbjørne, grizzlyer, ulve, kæmpe elge, bighorn, store katte, væsler, snegeder og meget mere. Fra den smukke Going-to-the-sun-road, som er den eneste vej igennem nationalparken kan du sagtens være heldig at spotte mange af nationalparkens indbyggere igennem bilruden.
Tilmeld dig FDM Travels´ nyhedsbrev og du modtager vores eksklusive e-hæfte om 12 udvalgte nationalparker i USA, som vi mener, hver især repræsenterer noget ganske unikt blandt USA´s 62 nationalparker. Tilmeld dig nyhedsbrevet her
En række stammer, som for eksempel Nitsitapii, Salish, Kootenai og Kalispel har reservater her i nationalparken, og de tilbyder et kulturelt indspark til naturoplevelsen hver sommer, hvor de inviterer dig indenfor. De fortæller om naturen i området, og blandt andet også om hvilken religiøs betydning bjergene, floderne og søerne har for stammerne. Det er et fascinerende indblik i en spændende kultur, som har rødder langt tilbage i tiden.
" Tip: Er du I autocamper og derfor ikke kan køre via Going-to-the-Sun-Road, kan du tage på en guidet tur i parken fra et af de 3 besøgscentre. "
- Alan, rejsespecialist i Lyngby