Idylliske New England for livsnydere
9 dage Fra 17.095 kr.
Bringer din kør-selv-ferie i New England dig gennem Vermont, kan du næsten ikke undgå at ramme Green Mountains. Og de skovklæde bakker, der skærer sig 400 kilometer gennem Vermont, har absolut ikke fået sit navn for ingenting. Her er det vitterligt som at være omfavnet af et stort grønt tæppe, og du kan mærker trykket i ørerne, når du bevæger dig støt over bakke og dale. De tætte skove står tæt omkring dig langs de snoede veje og hist og her får du selskab af de livlige floder. Men Green Mountains er ikke blot en skøn kulisse. Bjergene gemmer derimod på masser af aktive eventyr i naturen og lokal charme og smag i hyggelige småbyer. Og det hele findes blot tre timer fra Boston.
Green Mountains er et landskab, der inviterer til eventyr. Det enorme skovområde rummer nemlig et rigt dyreliv med bl.a. elge, bjørne og ørne, som du kan være heldig at opleve, hvis du skifter bilen ud med en hest, mountainbike eller vandrestøvler og tager på en guidet tur om foråret eller sommeren. Men der er mange gode udflugtsmål at finde undervejs. Hvad med at have Vermonts højeste top – Mount Mansfield med sine 1.340 meters højde - som mål? Eller måske vil du prøve kræfter med River Rafting på West River eller Tweed River Tubing, hvor du langsomt glider ned ad White River fra den lille by Stockbridge? Og når vinteren nærmer sig lægges et hvidt tæppe ud over området og forvandler Green Mountains til et af New Englands bedste skisportssteder.
Green Mountains gemmer dog på meget mere end sin vidunderlige naturscene. Hvis du fx vælger den gamle landevej 7A, der tager dig lidt væk fra hovedvejen, kommer du på en smuk rejse gennem det gamle New England-landskab. Her møder du hvide stakitter, der indhegner velplejede røde gå pastelfarvede lokalsamfund som Arlington og Manchester og nogle fine historiske seværdigheder som Familien Lincolns gamle familiegård, Hildene. Restauranterne undervejs serverer alt godt fra de omkringliggende marker og skove, siruppen er delikat og sød og gallerierne er et sjovt bekendtskab. Og en ting er sikkert: de store kæder og indkøbscentrene ligger langt borte fra de grønne skove.
" Tip: Kan du ikke få nok af Ben & Jerrys is, så tag en afstikker til den lille by Waterbury, hvor isproduktionen startede og du kan komme på rundvisninger på selve fabrikken. "
- Alan, rejsespecialist i Lyngby