Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 27.231 kr.
Hvis du vil lære lidt om den lokale urbefolknings farverige historie, kunst og kultur på kør-selv-ferien gennem Arizona, så bør du besøge Heard Museum i Phoenix. Det er et af verdens bedste museer, der fokuserer på den oprindelige amerikanske befolkning. Det er specielt stammerne fra det sydvestlige USA, der er fokus på via udstillinger og årlige events som fx Hoop Dancing Championship – en helt speciel oplevelse.
Hvert år afholdes der flere farverige events i Heard Museum. Et af de mest fascinerende, er det årlige Hoop Dancing Championship i februar. Her kan du se stammedanse, hvor brugen af 4 til 15 ringe repræsenterer forskellige kunstneriske og geometriske former i takt til sang og trommer. Hver eneste deltager træner til begivenheden, som enhver atlet ville inden et stævne. Koreografi og kostumer afspejler stammernes traditioner og hver præstation bedømmes på rytme, præcision, kreativitet og hastighed. Det er en helt særlig sportsbegivenhed, og er absolut en af grundene til at aflægge Heard Museum et besøg på jeres kør-selv-ferie i det vestlige USA.
"På Heard Museum kommer man helt tæt på Amerikas oprindelige befolkning og deres kultur og traditioner. Det er en virkelig spændende museumsoplevelse for både børn og voksne."
- Alan, rejsespecialist i Lyngby