Roseman Covered Bridge i Madison County

Oplev den ikoniske bro

Du kender måske den rørende kærlighedsroman og -film Bridges of Madison County (Broerne i Madison County), hvor den smukke overdækkede Roseman Bridge spiller en central rolle. Det er denne bro Robert Kincaid leder efter, da han stopper hos Francesca Johnson for at spørge om vej. Og det er ved denne bro, at hun efterlader ham en lille seddel for at invitere ham på middagen, der sender dem begge ud på deres livs kærlighedeventyr. På din kør-selv-ferie i Midtvesten kan du opleve den romantiske bro på nært hold. 

Inspiration

Rammen om romantik

Den er et idyllisk skue, Roseman Covered Bridge i Madison County, Iowa, som den med sin ikoniske røde tunnel spender over Middle River. Broen. der blev bygget i 1883 af Harvey P. Jones og George K. Foster, er én af de sidste 6 overdækkede broer i Madison County, der stadig eksisterer. I sin tid kunne man køre over broen, men i dag kan den kun krydses til fods. Når man slentrer over den 32 meter lange træbro omgivet af lyng og skov og hører flodens rislen og fuglesang fra trækronerne er det ikke svært at forestille sig den som rammen for de romantiske scener i Bridges of Madison County. 

En Idyllisk afstikker til den røde bro

Roseman Bridge blev renoveret i 1992, men ligner ellers fuldstændigt sit originale selv og ligger også på sin oprindelige plads, og derfor blev broen i 1976 tilføjet til USAs National Register of Historic Places. Turen ad den bumlede, beskidte grusvej, der fører til den fine og afsidesliggende bro, er absolut en afstikker, du bør tage på din kør-selv-ferie i Midtvesten. 


"specielt i efteråret, når skovene omgiver dig med sine rødbrune farver, er der en helt vidunderligt stemning ved Roseman Bridge" 

- Birgitte, rejsespecialist i Lyngby


 

Kort

Vis på kort