Sanibel Island tæt på Fort Myers

Strande i verdensklasse

Sanibel er ideel til dem, der ønsker en aktiv ferie i et roligt tempo. Øen er kendt for sin afslappede og idylliske atmosfære, og de mange lokale restauranter og butikker er velbesøgte af både øens indbyggere og besøgende. Øen har i alt 35 km cykelsti, hvilket gør det nemt og sikkert at bevæge sig rundt på to hjul. Sanibel er samtidig hjemsted for det, der ifølge National Geographic er en af verdens bedste strande: Bowman’s Beach. Stranden er samtidig kendt som et af verdens bedste steder for sjældne muslingeskaller.

 

Inspiration

Afslappet øidyl med et rigt fugle- og dyreliv

På Sanibel finder man også USA’s største naturlige mangrove-økosystem, der er hjemsted for hundredvis forskellige arter af fugle, fisk, delfiner, alligatorer, søkøer og pelikaner, for bare at nævne nogle få. Mange af dyrene kan opleves på nært hold i nationalparken J.N. ”Ding” Darling National Wildlife Refuge, hvor man kan bevæge sig rundt på egen hånd i bil, på cykel eller i kano – eller tage med på en af de guidede ture. På Sanibel afsluttes dagen bedst med en kold drink i hånden, mens man ser solen male himlen i orange og lyserøde farver, når den går ned over Den Mexicanske Golf.

kort

Vis på kort

Oplev Fort Myers - Skab din egen historie