Midtvestens storslåede nationalparker
17 dage Fra 27.231 kr.
Santa Fe er en af USA´s ældste og smukkeste byer. Den har forstået at bevare sin smukke arkitektur og sjæl, siden den blev grundlagt i 1607. Selv om det er New Mexicos regeringsby, er der mange grønne åndehuller, bebyggelsen lav og stilen er hovedsageligt holdt i Spanish Pueblo Revival med de karakteristiske flade tage.
Går du rundt i centrum bør du besøge Palace of the Governors - den ældste officielle bygning i USA. Kirker er der også mange af, hvor vi specielt kan anbefale den charmerende Cathedral Basilica of St. Francis på pladsen Santa Fe Plaza, hvor du også kan spise på en af de mange restauranter.
Railyard var tidligere et vigtigt udvekslingssted mellem tre jernbaner. I dag er Santa Fe Railyard et farverigt samlingspunkt for underholdning, shopping, kunstgallerier, mad og masser af arrangementer. Du kan fx besøge Farmers Market, der hører til et af USA´s bedste, slentre rundt i den store park eller tage til filmaften under åben himmel om sommeren.
Santa Fe ligger i mere end 2.000 meter over havets overflade, så om sommeren kommer temperaturen sjældent over de 30 grader.