Vinter i New York

et vintereventyr

Når vinter og kulde kommer til New York er der stadig masser af aktiviteter at tage sig til. Vintermånederne i New York City kan vejrmæssigt være en lidt barsk omgang, men det må under ingen omstændigheder afholde dig fra at tage dertil. Der er så meget, du kan foretage dig i pagt med vejret, og så er der jo lige det der med julen… Den kan vi ikke flytte, blot fordi den falder i en kold måned. Herunder har vi samlet nogle forslag til, hvordan du kan udnytte de forhold, New York City byder dig i vinterhalvåret bedst muligt.

Inspiration

Manhattans vinterdragt 

Når snefnugene begynder at falde i "det store æble", så er der kun en ting at sige: "Head for Central Park!". Den store park er i forvejen, med sine gamle træer, romantiske søer og skyline-setting, helt fortryllende. Når den iklæder sig sin hvide vinterdragt, bliver der skruet ekstra meget op på det magiske barometer. Pak dig godt ind, grib dit kamera og tag en tur i parken, og vent ikke for længe med at komme af sted. Sne i New York er oftest en meget flygtig gæst og kan forsvinde lige så hurtigt, som den kom. Hele Manhattan får en helt særllig stemning, når de de rolige snedug daler ned imellem skyskraberne, og hvad kan være bedre end at se Manhattan fra Frihedsgudinden synspunkt? Det kan I komme til fra Staten Island Ferry, hvor der på endestationen på Staten Island er masser af muligheder for at varme sig på en varm æblecider og en luftig donut. 

Pak jer godt ind 

Vinteren kan være kold i New York. Sådan er det bare, men i byen, der har alt, er der naturligvis råd for det. Overalt i byens forskellige "boroughs" er der masser af lune coffee shops, hvor I kan få varmen, få lidt godt at drikke og måske også hygge jer med en en enkelt kage eller to. En af de vigtige ting, når I rejser til New York om vinteren er dog planlægningen. Gør jer klart hvilke museer i gerne vil se, hvor I gerne vil spise, have drinks og hvilke butikker I vil besøge. Så skal I nok klare den. Hvis det er rigtig koldt er det nemlig ikke nogen mulighed at slentre rundt i gaderne i mere end 10 minutter ad gangen. Oftest minder vinteren dog en del om den danske, og så kan man bare tage en god frakke på og opleve byen, i det tempo, som man har lyst til. 

Chetnusts roasting on an open fire 

Når nu vi allerede snakker om vinteren i New York, så er det umuligt ikke at nævne julen. New York er den perfekte by at holde juleferie i. Du får det hele; julegaveshopping, træer, julemænd, skøjtebaner og masser af lækkerier til ganen. Du kan opleve juleshows, julekoncerter og andre juleforestillinger, der virkelig bringer den bedste julestemning frem i enhver. Byen pyntes op lige efter Thanksgiving i november og overalt spiller julemusikken indimellem de mange "Bell Ringer" (indsamlere i julemandskostume.), som står med deres jerngryder på alle gadehjørne. Overalt dufter der af kanel, vanilje og ristede kastanfer. Tag forbi det store juletræ ved Rockefeller Center og glem ikke at årets sidste aften også fejres med stor maner i NYC.  

 

Kort

Vis på kort

Oplev New York - Skab din egen historie