Kenneth - Vejle

Kenneth - butikschef

For mig er det at rejse et kæmpe privilegium. Jeg elsker at udforske, undersøge og opleve unikke steder og kulturer – og mener at det giver nogle uundværlige minder og erfaringer, som man altid vil kunne tænke tilbage på. Jeg har altid været meget interesseret i vores jordklode, naturen og de forskellige mennesker man møder rundt omkring på vores fantastiske planet. Derfor er mit job som rejsespecialist lidt af et drømmejob for mig.

Jeg har rejst meget, og kan næsten få abstinenser, hvis jeg ikke kommer ud og oplever noget i en længere periode. Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv.

Jeg håber og tror at de fleste, som har været i udlandet tager nogle minder med hjem, og tænker tilbage på dem som noget positivt. Det er lige meget om det var en tur til Australien, Island eller Bornholm. For mig er det vigtigt at lave den rejse, som passer til kundens ønsker, men også en rejse som kunden vil tænke tilbage på som en fantastisk og unik oplevelse. Her giver kør-selv-rejsen optimale muligheder, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men man har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Nogle af mine største oplevelser:

  • Dykning ved Great Barrier Reef – følelsen af jeg svæver blandt farverige koraller og fisk er helt fantastisk.
  • Tongariro Alpine Crossing – Gå i fodsporene på Ringenes Herre
  • Udforske Islands termiske vidundere – Strokkur, Namafjall, Grjótagjá og Den Blå Lagune.
  • Cape Tribulation, Mossman Gorge og Daintree Rainforest - enestående naturoplevelser i Queensland.
  • Whitehaven Beach på Whitsunday Island.

Hvor arbejder jeg?
FDM travel Vejle

Kontakt