Chris - rejsespecialist
Rejsebranchen er for mig meget mere end bare at planlægge ferier. Det handler om at åbne verden for andre og dele den glæde, jeg selv føler, når jeg oplever nye steder og kulturer. At hjælpe andre med at opdage, hvor fantastisk og mangfoldig vores verden er, er noget af det bedste ved mit arbejde.
Hvis jeg skal vælge ét sted, der har en helt særlig plads i mit hjerte, er det New Zealand. Landet kan det hele! Fra de spektakulære fjorde i Milford Sound og vulkanvandringer i Tongariro National Park til termiske vidundere i Rotorua – New Zealand imponerer hver gang.
Jeg elsker at man kan stå på ski i Queenstown, snorkle ved Poor Knights Islands og surfe i Raglan. Da jeg sprang bungyjump fra Kawarau Bridge fik jeg mit livs adrenalinkick. Landets storslåede natur og venlige befolkning, der stolt deler deres Māori-kultur, gør det til mit drømmested.
Jeg har dog også en svaghed for Tyskland, som jeg føler er en overset perle, der kun bliver brugt til at køre i gennem. Tyskland kan så meget, især Rothenburg ob der Tauber. Det er for mig en af de smukkeste og mest gennemførte byer, fyldt med charme og historie.
For mig handler rejser ikke om én bestemt rejseform. Det vigtigste er at opleve kultur og natur i godt selskab med familie eller venner. Når det er på plads, er jeg altid klar til nye eventyr.
Nogle af mine største oplevelser:
- Glowworms i Waitomo Caves – At sejle gennem de mørke huler og se en stjernehimmel af glowworms lyse op var en virkelig smuk oplevelse.
- Sejltur på Milford Sound – De dramatiske fjorde og smukke vandfald gjorde sejlturen til et højdepunkt jeg aldrig glemmer.
- Vinsmagning i Marlborough – En hyggelig dag med lækre vine og smuk udsigt over de mange vinmarker.
- Rothenburg ob der Tauber – Byens historiske charme og de velbevarede gader og huse gjorde besøget utrolig hyggeligt.
- Gå barfodet i Lüneburger Heide – Det bløde sand under fødderne og se den lilla lyng strække sig så langt øjet rækker, var utroligt afslappende.
Hvor arbejder jeg?
FDM Travel Vejle