Raglan Castle - en imponerende borg grundlagt af den blå ridder

En borg bygget til en anden tid

Det er et par krigeriske walisere, der står bag Raglan Castle, som blev bygget som en af de sidste større fæstninger i Wales. Den blå ridder af Gwent – Sir William ap Thomas – påbegyndte byggeriet af Raglan Castle i 1430’erne, og han var en af de walisere, som kæmpede ved Henrik V’s side ved Agincourt, hvor England vandt en stor sejr over Frankrig i et af slagene under 100 års krigen. Ved hans død i 1445 overtog hans søn William Herbert arbejdet med at føre byggeriet videre, og også han tog del i forskellige militære kampagner med den engelske konge herunder erobringen af Harlech Castle i 1468 under Rosekrigene.

Selvom Raglan Castle knejser stort og strategisk flot på en bakketop i det smukke landskab er borgen en af de sidste rigtige fæstninger, der blev bygget i Wales, da tiden militærteknisk begyndte at løbe ud for den slags forsvarsværker. Raglan Castle blev derfor omdannet til beboelse og et landsted med en flot renæssancehave, og det var her Henry Tudor, den fremtidige konge Henry VII, blev i midten af 1400-tallet sendt til William Herbert for at blive opfostret på Raglan Castle.

Inspiration

En dyr loyalitet til det engelske kongehus

Det var loyalitet overfor den engelske krone, der førte til undergangen for Raglan Castle, da det under den engelske borgerkrig i 1646 blev belejret, beskadiget og indtaget af de parlamentariske styrker og derefter forfaldt slottet indtil en tiltrængt restaurering i tiden efter den 2. verdenskrig.

William Herbert led også en krank skæbne for sin støtte til den engelske konge. Efter erobringen af Pembroke Castle i 1468 blev han som den første waliser udnævnt til jarl af Pembroke, og blev dermed det første waliser der trådte ind i den engelske adelsorden, men da han blev taget til fange efter slaget ved Edgecore allerede året efter i 1469 blev han ganske enkelt halshugget for sin større til den engelske konge.

Kort

Vis på kort