Jurien Bay

Søløver, snorkling og strandliv lige ved vandkanten

Du kommer til kystbyen Jurien Bay efter cirka 2,5 timers kørsel nordpå fra Perth. Kysten er rolig, og det klare, turkise hav gør det svært ikke at tage en dukkert så snart du ankommer.

Jurien Bay er særligt kendt for muligheden for at snorkle med de sjældne australske søløver. De lever på øerne lige ud for kysten og er kendt for at være nysgerrige og legesyge i vandet. Du kan komme derud med båd og svømme med dem.

Men du behøver ikke booke en tur for at opleve noget. Du kan snorkle direkte fra stranden og der er god mulighed for at der dukker en nysgerrig søløve op. På snorkelturen kan du spotte fisk og koraller.

Når du er oppe igen, er tempoet i byen dejlig afslappende. Du kan gå en tur langs vandet, cykle langs kysten eller bare finde en plads og kigge ud over havet. Måske daler der pludselig en faldskærmsudspringer ned tæt på dig.

Tip: Tag i vandet tidligt på dagen, hvor der er mest ro og bedst sigtbarhed.

 

Kort

Vis på kort