

Øen er halvanden gang så stor som Danmark, så afstandene til de mange naturoplevelser, vinruter og byer er meget overkommelige og derfor perfekt til en kør-selv-ferie. Det nordlige frister med Tamar Wine Route nær Launceston. Det vestlige Tasmanien har Cradle Mountain og kæmpe skovområder som trækplaster. Det østlige sætter jeres kørekundskaber på prøve, hvis I vælger strækningen "Jacobs Ladder" med snævre hårnålesving, i Ben Lomond National Park.