Basilikaen Sainte Anne de Beaupré

Måske oplever du selv et mirakel?

Du skal bare køre 35 kilometer mod nordøst fra Quebec City, og pludselig dukker Basilikaen Sainte Anne de Beaupré op, med sin lyse granitfacade og rolige atmosfære. Basilikaen er én af Canadas seks nationale helligdomme, og op mod en halv million pilgrimme valfarter dertil om året, i håbet om et mirakel. Når du går op mod indgangen, lægger du sikkert mærke til de mange krykker og stokke, der hænger som vidnesbyrd om de mange mirakelberetninger, der gennem tiden har trukket folk hertil.

Som et stop på dit roadtrip fungerer Sainte Anne de Beaupré perfekt. Du kan gå rundt på området, besøge de små kapeller, se de imponerende glasmosaikker eller tage en kort tur til udsigtspunktet ved St. Lawrence-floden. Det er et nemt afbræk på ruten fra Quebec City, der ofte kombineres med natur, kultur og småbyer langs floden.

Det begyndte i 1658

Historien begynder i 1658, da Étienne de Lessard donerer jord til et lille kapel til ære for Sankt Anna. Allerede samme år fortælles der om et helbredende mirakel, der satte stedet på landkortet som pilgrimssted. Den nuværende basilika er imponerende med sine 91 meter høje tårne, mosaikker og detaljerede skulpturer, og du kan gå rundt både ude og inde og opleve elementer, der er bevaret fra tidligere versioner af kirkebygningen. Den oprindelige basilika brændte ned i 1922 og arbejdet på den nuværende startede i 1926. Den stod endelig færdig i 1946.

Derfor bør du opleve Basilikaen Sainte Anne de Beaupré

  • Smuk arkitektur med stærke mirakelberetninger
  • Nem afstikker fra Québec City
 

Inspiration

Fakta om Basilikaen Sainte Anne de Beaupré

  • Beliggenhed: Cirka 35 kilometer fra Quebec City i Québec-provinsen
  • Historie: Første kapel opført i 1658 og nuværende stod færdigt i 1946
  • Kendt for: Pilgrimssted der er kendt for mirakelberetninger og den smukke arkitektur

Tips til seværdigheder i nærheden af basilikaen

  • Montmorency Falls: Et imponerende vandfald og hængebro i udkanten af Quebec City.
  • Île d’Orléans: En skøn ø, der hovedsageligt består af landbrugsjord. Her kan du besøge gårdbutikker, vingårde og bare nyde de smukkeste udsigter over St. Lawrence-floden.
  • Saint Lawrence Route: Den 78 kilometer lange, smukke køretur starter lidt nord for Sainte Anne de Beaupré, fra Baie-Saint-Paul til La Malbain med en lille afstikker ud til Isle-aux-Coudres øen.

Kort

Vis på kort