Castle Drogo i Devon

Det sidst byggede slot i England

Er I kommet til Devon i det sydvestlige England og på vej mellem den nordlige- og sydlige kyst, så kommer I gennem Dartmoor nationalpark med et fascinerende landskab med skovklædte dale, granittoppe, floder og moselandskab. I den nordlige del ligger Castle Drogo, et spændende slot opført i granit, der blev bygget mellem 1911 og 1930, hvilket gør det til det sidst byggede slot i England. Beliggenheden og den store have er i sig selv et besøg værd, men slottet overrasker med sin enkelthed, spændende lysindfald og indretningen.

Inspiration

En stemning af middelalder

Det var den succesfulde købmand Julius Drewe, der ønskede sig et hjem til sin familie. Han valgte den lige så succesfulde arkitekt Sir Edwin Lutyens, der bl.a. havde gjort sig bemærket med tegninger til New Delhi og monumentet India Gate. Lutyens tanke var at skabe en følelse af middelalderlige arv, hvilket lykkes til fulde. Det tog mange år at færdiggøre slottet, ikke mindst pga. 1. verdenskrig og den verdensomspændende økonomiske depression, der forårsagede lange forsinkelser. Slottet stod endelig færdigt i 1930, et år før Julius Drewes død.

Siden slottet stod færdigt, har en dårlig tagkonstruktion gjort, det har været utæt og forårsaget store skader. For tiden udføres en omfattende restaurering af slottet for at komme problemet til livs. Arbejdet forventes færdigt i december 2018. Du kan stadig komme ind og se slottet, og der er mulighed for at komme op på stilladset med en bygningsarbejder, der viser og fortæller om det enorme projekt – det kan anbefales.


" Tip: Der er flere nemme vandreture fra Castle Drogo på alt fra ½ time til ca. 2 ½ time. En af de mest populære er Teign George classic circuit – en dejlig tur på ca. 2 timer. "

- Alan, rejsespecialist i Lyngby


Kort

Vis på kort

Oplev England